Økonomi

Vi skal leve livet, mens vi har det

Med en udbetaling fra sin aldersopsparing har Steen Kabel fået opfyldt en gammel drøm om en bolig i Toscana.

Foto: Fesus Robert / Shutterstock

Egentlig havde 63-årige Steen Kabel slået det ud af hovedet. Den gamle drøm om at have et lille stenhus i Italien, hvor han og hustruen Annegrete Dall Visby har holdt ferier mange gange og nydt kulturen, naturen, maden og vinen.

– Jeg er, som mange andre danskere, fascineret af landet, men vidste også, at det kan være både dyrt og besværligt at købe og vedligeholde en feriebolig langt hjemmefra. Så jeg havde faktisk slået det ud af hovedet, fortæller han.

Steen Kabel og Annegrete Dall Visby
Steen Kabel og Annegrete Dall Visby

Stenhuset blev til et slot

Drømmen fik dog kortvarigt nyt liv, da han i efteråret så en annonce for projektet ”Mit italienske slot”, hvor en gruppe aktionærer sammen køber et slot i Toscana, men selvom det lød tillokkende med en aktiepris på 250.000 kroner i et spændende fællesskab med andre, var de penge ikke lige til at trække ud af det daglige driftsbudget.

Men så havde Steen Kabel og hans hustru et pensionsmøde med banken, hvor pensionsrådgiveren nævnte, at der var mulighed for at trække penge ud fra Steens aldersopsparing allerede nu, selv om han endnu ikke er gået på pension.

– Så køber vi da det slot i Italien, sagde hans hustru straks. Og dermed blev drømmen om stenhuset i Italien pludselig til et virkeligt slot i Toscana.

– Det er lige som at vinde i lotto. Godt nok er det mine egne penge, jeg har vundet, men jeg troede ikke, det var en mulighed, siger Steen Kabel.

Slot ovenfra
Ejendommen og omgivelserne

Lev det gode liv undervejs

Han har været selvstændig konsulent i 30 år, og med en dagligdag, som han i høj grad selv definerer, og hvor han er begunstiget af ikke at blive fysisk nedslidt, er det hans plan fortsat at arbejde de næste seks til otte år for så eventuelt at drosle lidt ned. Samtidig er hans hustru 13 år yngre end ham, så de står heller ikke over for inden længe at gå på pension samtidig og få en fælles pensionisttilværelse.

– Derfor har vi set hinanden i øjnene og besluttet, at vi skal nå at leve det gode liv undervejs og ikke vente, til vi bliver rigtig gamle, siger han.

Det skræmmer da heller ikke hverken Steen eller hans hustru at tage forskud på glæderne i stedet for at gemme det hele til sidst. Tværtimod. Gennem sit arbejde, hvor Steen de sidste to årtier har specialiseret sig i at arbejde med mennesker med demens og deres pårørende, er han flere gange blevet mindet om, hvor pludseligt sygdom kan ramme.

– Vi skal leve livet, mens vi har det, for pludselig kan alting ændre sig. Derfor skal man ikke altid gemme det gode, sjove og spændende til senere, men også huske sine drømme undervejs og gøre noget ved dem, hvis man kan, siger han.

Fællesskab og fleksibilitet

Nu glæder parret sig til at tage hul på deres italienske drøm, som konkret består af en aktie i landvillaen Stabbia, der med rustikke bygninger, stenterrasser, orangeri, kapel og olivenolieproduktion har fungeret som agriturismo siden 1993. De 700 kvadratmeter slot er omdannet til 28 boliger, som de ca. 200 aktionærer deles om at bruge i løbet af året. Nogle af boligerne er topersoners B&B-værelser, mens andre består af tre lejligheder med fælles køkken og opholdsrum, hvilket gør det nemt både at tage af sted som par eller at invitere hele familien med i en form, hvor man både kan være sammen og hver for sig.

Værelse

– Jeg er fascineret af både fællesskabet og fleksibiliteten. Jeg har altid syntes, at det er spændende at møde og lave projekter med andre mennesker, men samtidig får vi også mulighed for at have en privat bolig, som er fleksibel i størrelsen og kan lejes på forskellige tidspunkter af året, forklarer Steen Kabel.

Han håber, at aktionærerne i Villa Stabbia, som har ansat et værtspar, der står for driften, og hyret lokale folk til vedligeholdet, bliver en integreret del af lokalsamfundet. Og så glæder han sig til at have et sted i Toscana, som både kan bruges nu, og som de i perioder også kan trække sig tilbage til fremover, når han måske skal arbejde mindre.

– Jeg tænker på det som et refugium, hvor jeg sagtens kan se os være en måneds tid i januar eller februar, når det er muligt. Det er en måde at leve det gode liv på, hvor vi ikke mindst glæder os til at indgå i et givende fællesskab med de andre aktionærer og de lokale beboere.

Tekst: Sanne Opstrup Wedel

Publiceret 02.11.2021