Økonomi

Synbio – Silicon Valleys hotteste

Biohacking. Er det noget, som kun laboratoriestjerner inden for syntetisk biologi foretager, eller er det lyssky forskere, der fifler med vores tomater? Nej, det voksende behov for bæredygtigt brændstof, miljøvenlige materialer og fødevarer, der hverken nærer en emissionsintensiv dyreindustri eller dræber floraens mangfoldighed, har gjort syntetisk biologi til den nye favorit i Silicon Valley. Det måske mest kendte eksempel er den malariamedicin af genmodificerede gærceller, der allerede er blevet lanceret på markedet.

Og nu går det hurtigt. Alene i 2018 blev der investeret 25 mia. kr. i industriel syntetisk biologi – eller synbio, som man normalt forkorter fænomenet. 

Så rent teknisk, hvordan foregår det?

Synbio betyder ganske enkelt, at man omprogrammerer arvemasse for at skabe kunstige biologiske systemer, der ikke findes i naturen. Interessen er enorm. Nye start up-firmaer dukker op hele tiden – og mange bliver hurtigt overtaget af virksomhedsgiganter.

Foto: Impossible Foods

Burger King har haft stor succes med sin veggie-burger, hvor syntetiske hæmoglobinmolekyler får den til at smage ligesom kød, men det var det lille firma Impossible Foods, der gjorde det muligt. Snart lægger du måske en majskolbe på grillen, som den tyske medicinalgigant Bayer har fået lov til at producere via modificerede mikrober. Eller du sætter dig i et fly med tanken fuld af brændstof udviklet af en blanding af kuldioxid og metangas, som forskere ved ExxonMobil og Synthetic Genomics har udviklet ved at genmodificere en mikroalge. Eller du tager en trøje på, som er lavet af syntetisk spindelvæv, som forskerne har udviklet ved at indføre DNA fra edderkopper i gær. 

Vi har kun set begyndelsen på udviklingen.

Publiceret 28.10.2019