Innovation

Støvsug himlen blå

Thina Saltvedt, chefanalytiker i afdelingen for Sustainable Finance hos Nordea i Oslo.

Tidernes største rengøringsopgave? Vend blikket opad ...

Forskere verden over er enige om, at hvis vi skal have mulighed for at nå FNs klimamål, skal en en billion tons kuldioxid fjernes fra atmosfæren i løbet af dette århundrede.

Er det muligt? Og hvordan kan det være, at Norge har en fremtrædende rolle i dette?

En af de mest spændende metoder, som videnskaben sætter sin lid til, er den såkaldte CCS-teknologi (carbon capture and storage), som går ud på at adskille kuldioxid fra røgen fra store industriudslip og derefter lagre kuldioxiden i jorden. En metode, hvor Norge faktisk er verdensførende sammen med Canada. Noget, som Jens Stoltenberg tog op allerede i 2007 i sin nytårstale, da han i optimistiske vendinger talte om mulighederne i CCS-teknologien og tilmed sammenlignede teknologispringet med månelandingen.

... og nu melder Bill Gates sig også på banen!

Der foregår et kapløb i forskningsmiljøet om at løse klimakrisen og CO2-problemet. En af de mest innovative løsninger til indfangning af CO2 kommer fra canadiske Carbon Engineering, som bogstaveligt talt forestiller sig, at man støvsuger himlen for CO2 (Direct Air Capture) ved hjælp af gigantiske ventilatorer. Carbon Engineering drives af videnskabsmand og klimaforsker David Keith. Så sent som i foråret brugte selskabet 700 millioner kroner i en investeringsrunde, der blandt andet fik Bill Gates til at åbne tegnebogen.

Med Carbon Engineerings forslag lagres kuldioxiden ikke i jorden, men genanvendes og bliver hovedingrediens i et syntetisk og fossilt brændstof – en genial måde at få forretning ud af luftforurening.

Inden for fem år håber Bill Gates og David Keith, at den første CO2-fabrik er i fuld sving. Hver fabrik skal derefter have kapacitet til årligt at tage hånd om en million tons CO2, svarende til udslippet fra ca. 250.000 biler.

– Vores strenge regler og love mod udslip af klimagasser fra olie- og gasindustrien har drevet udviklingen, siger Thina Saltvedt, chefanalytiker i Sustainable Finance-afdelingen i Nordea i Oslo.

12 år er gået siden Stoltenbergs nytårstale, men nu har myndighederne givet grønt lys, og teknologien er klar til at blive testet i virkeligheden. De første steder er Fortum i Oslo (fjernvarme) og Norcern i Breivik (cement).

Kan CCS-teknologien til og med blive en lukrativ forretningsidé, hvor andre lande eksporterer deres kuldioxid til Norge?

– Absolut, det kunne være et interessant forretningskoncept. Vi har både teknologien til at tage imod kuldioxid og opbevare den i gamle oliekilder. Men det handler om at udvikle en forretningsmodel, der gør CCS rentabelt, uden at staten skal sponsorere størstedelen af omkostningerne.

Hvilken forskel kan CCS-teknologien gøre?

– I alle scenarier, som bygger på at nå FNs 1,5-graders mål, har CCS en vigtig rolle. Uden CCS tror forskerne ganske enkelt ikke på, at vi når målet.

Der er kritikere, der mener, at kuldioxid slet ikke må opbevares i jorden. Hvad er din vurdering?

– Efter at have talt med eksperter hos Gassnova (det førende CCS-selskab i Norge), som har forsket en masse i dette, føler jeg mig overbevist om, at det er en sikker måde at opbevare kuldioxid på.

Men i Norge og Norden vil CCS-teknologien få en lidt anden betydning end det, der var planen i begyndelsen?

– Vedvarende energi fra sol, vind, vand og batteriteknologi bliver så billig, at den kan konkurrere med fossil energi. Der vil CCS-teknologien i stedet fokusere på andre kuldioxidkrævende industrier, såsom at reducere CO2-udslip fra cementproduktion.

Publiceret 25.05.2019