Kultur

Stop! Send ikke flere e-mails!

Har du for vane at sende mails til dine kolleger tidligt sent om aftenen eller tidligt om morgenen? Det kan være fristende, men lad være med det. Du risikere at spolere modtagerens dag.

kuverter stopskilt

Psykolog Shawn McClean og et team af amerikanske forskere undersøgte, hvad der sker med os, når vi bliver forstyrret midt i vores morgenrutiner.

Undersøgelsen viste klart, at når der rokkes ved vores kendte rutiner, opstår der et hurtigt og langvarigt tab af energi. I stedet for at have fokus på morgenmaden og at få børnene i tøjet, så kredser tankerne i stedet om e-mailen. Det påvirker ikke kun selve øjeblikket – faktisk forstyrres hele dagen og kommer i ubalance, og det manifesterer sig i mindsket engagement og nærvær. Det samme gælder i øvrigt e-mails sendt om natten, hvor modtageren i stedet for at få sin nattesøvn, ligger vågen og grubler over de meget vigtige linjer, der absolut ikke kunne vente til næste dag. Vores kollektive dårlige impulskontrol har ført til, at mange store virksomheder, deriblandt Volkswagen-koncernen, lukker deres mailservere efter kontortid.

Kilde: Harvard Business Review. Billede: Shutterstock

Publiceret 06.04.2021