Kultur

Sommerferielæsning: Bill Gates anbefaler

Der findes en masse "sådan får du succes"-titler. Men vil du motionere hjernecellerne ligesom en af verdens mest succesfulde forretningsmænd, skal du i stedet tjekke den sommerlekture, som Bill Gates lister på sin blog Gates Notes.

Her finder man blandt andet Jared Diamonds Upheaval om, hvordan lande har styret gennem dybe kriser. "Da jeg lagde bogen fra mig, følte jeg en endnu større optimisme om vores evne som problemløsere," har Gates kommenteret indholdet. En anden favorit: The Future of Capitalism, med Paul Colliers analyse af, hvor kapitalismen er på vej hen.

Rose Georges faktabog Nine Pints handler såmænd om ... blod, set ud fra en masse aspekter. Og så fremhæver han sin kone Melinda Gates' The Moment of Lift. En bog om, hvordan hun selv blev feminist og forstod betydningen af f.eks. familieplanlægning for en mere ligeværdig verden. "Jeg ved, at jeg er partisk, men det er en af de bedste bøger, jeg har læst i år", forsikrer Bill Gates.

gatesnotes.com

Publiceret 14.07.2019