Personligt

Skyhøje ambitioner

Det var ikke med sin gode vilje, at Karina Bergstrøm Larsen solgte sin del af verdens førende firma inden for satellitkommunikation til og fra business jetfly, Satcom 1, for et trecifret millionbeløb. Nu vil hun hjælpe andre kvindelige iværksættere til at få succes.  

Før havde Karina Bergstrøm Larsen op imod 90 rejsedage om året. Efter salget af Satcom1 har hun fået mere tid i hjemmet i Solrød uden for København.

– Satcom1 var mit første barn, datteren Freya mit andet, og de skulle begge to have masser af kærlighed, men på meget forskellige måder. Dét at sælge sit første ”barn” var ingen sjov følelse.

Sådan siger den succesrige danske iværksætter Karina Bergstrøm Larsen. Sammen med en fransk og en norsk medejer grundlagde hun i 2003 Satcom1, der med hende ved haleroret udviklede sig til verdens førende inden for kommunikation til og fra business jetfly via satellit. 

Firmaet blev i december 2015 solgt for et trecifret millionbeløb til den amerikanske Honeywell-koncern, men ikke med Karina Bergstrøm Larsens gode vilje: 

– Nogen laver virksomhed for, at de kan sælge den. Jeg har aldrig lavet virksomhed for at sælge den, jeg har lavet virksomhed for at drive den. 

Karina Bergstrøm Larsen

Født: 1970

Bopæl: Solrød, syd for København.

Familie: Bor sammen med Rasmus, de har datteren Freya på ti år.

Skjult talent: At spotte andres talenter. ”Jeg kan se, hvor langt en ny ingeniør kan nå, før han eller hun selv er klar over det.”

Forbillede: Anja Andersen og Ulrik Wilbek – deres evne til at sammensætte et verdensklassehold af forskellige håndboldspillere med forskellige kompetencer, der ellers aldrig ville have mødt hinanden. ”Sådan tænkte jeg også i min forretning. 22 nationaliteter fordelt på 37 mennesker, Honeywell kaldte os for et mini United Nations, og det er jeg meget stolt af.” Business-forbillede: Richard Branson – han elsker også alt inden for luftfart, sætter pris på diversitet, på ny teknologi og sætter en ære i god medarbejderpleje.

– Jeg kan da godt forstå folk, der bliver serieiværksættere. Jeg fik tonsvis af inspiration på alle mine rejser. Boghandler med caféer, som begyndte at dukke op i Californien. Eller ideer, man kunne tage fra Danmark med ud til det eksplosive Kina. Men det ville på en måde være for nemt. Det ville ikke være noget, jeg brændte for, fortæller Karina, som i de første Satcom1-år måtte sætte en alarm, så hun huskede at gå hjem.

Da købstilbuddene begyndte at komme, fortalte den franske medejer, Jean-Francois Gault at han gerne ville sælge til en capital venture fond (den norske medejer var blevet købt ud i 2009). 

Han og Karina havde i mange år fungeret glimrende sammen i det daglige. Jean Francois var en slags CTO (Chief Technology Officer, red), men uden folk rapporterende til sig. Han sad i Satcom1’s datterselskab i Le Bourget – Paris’ business jet-lufthavn og hjemsted for det årlige Paris Air Show – og nørdede med ting, der så kunne gives videre til den egentlige udviklingsafdeling. 

Mens Karina, der er uddannet eksportingeniør, var den daglige leder med 80–90 rejsedage om året (i de første år langt flere), dels mellem hjemmet i Danmark og Le Bourget, dels ud til kunderne i hele verden.

Satcom1 solgtes for 700 mio. kr., men ikke med Karina Bergstrøm Larsens gode vilje.

– Men jeg måtte konstatere, at vi befandt os to vidt forskellige steder. Det gjorde mig faktisk ked af det. På samme måde, som når venner fortalte, at de skulle skilles – alle de følelser, der var involveret, dem havde jeg også, men i forretningsregi, siger Karina.      

Helt fra begyndelsen havde de som to, oprindeligt tre, multiple owners fået tingene på plads mellem sig med hensyn til selskaber for holding og drift.

– Det er lidt som et privat testamente, dér skal man som iværksætter ikke spare til at begynde med. Vi hyrede Deloitte Touche til opgaven, men forlod dem igen efter to–tre år til fordel for nogen, der var billigere, da vi havde fået vores base på plads. 

Trods uenigheden kunne Karina og Jean-Francois tale sammen. De blev enige om hver især at tale med potentielle købere, og når den ene kom med ’det bedste tilbud’, skulle den anden sige ja. Men Karina VILLE have en industriel køber. 

– Der er jo nogle, der laver det samme som vi, men til lands og/eller til søs. Sådan et firma kunne altså få hele pakken. Men jeg havde ikke lyst til at starte forfra i den forstand, at hvis ikke de forstod mit aerospace-fagsprog, så skulle det ikke være dem, siger Karina. 

I årene 2010–15 voksede Satcom1’s årlige omsætning fra 10 mio. kr. til 270 mio. kr., og antallet af ansatte steg fra 6 til 37.  

De kommunikationsløsninger, Satcom1 hidtil havde solgt, indeholdt groft sagt først internet og mobiltelefoni – man fik som de første i verden en mobil til at virke på et fly, det var en bestillingsopgave fra Kinas regering ifm. OL 2008 – og så fulgte bredbåndsoptimering til brug for live videokonferencer simultant med de andre tjenester, alt sammen via Satcom1’s router-software. 

Fra 2010 til 2015 voksede Satcom1’s årlige omsætning fra 10 mio. kr. til 270 mio. kr.

Da en ny generation satellitter med større båndbredde var i omløb og klar i 2015, gav det mulighed for at levere løsninger med en datahastighed på 50 mb/sek. Det svarede til bredbånd med livestreaming og tv, hvilket åbnede for hele luftfartsselskabs-markedet.

– Jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne have ledet virksomheden frem til 500 mio. eller 750 mio. i årlig omsætning med de nye båndbredder. Derfor var jeg ked af ikke at få muligheden for at prøve det, siger Karina, hvis titel fra midten af 2014 til slutningen af 2015 – da købstilbuddene kom – var VP Partnerships. 

Så da salget til Honeywell var på plads, havde Karina ikke rigtig lyst til at skåle i fransk champagne, men rent familiemæssigt var hun glad. 

Hun vidste, at hun skulle fortsætte som VP Business Development i Honeywells Defense-division i en periode på to år. Siden fungerede hun frem til 1. juli 2019 som Defense-divisionens ’interne guru’ for satellitkommunikation. 

Men så var det også slut – Karina og Freya kunne nyde skolesommerferien, deres første ferie sammen i det hele taget, siden Freya blev født. 

Karina Bergstrøm Larsen mener, at finanskrisen i slutningen af 00’erne faktisk bidrog til at sætte fokus på iværksætteri i Danmark.

Købet af Satcom1 kostede Honeywell 700 mio. kr. Når den escrow-aftale, der blev indgået i forbindelse med salget, udløber til næste sommer, vil Karina have modtaget 144 mio. kr. plus et konfidentielt beløb. 

Alle de ideer, der ligger og venter ”i en database i mit hoved”, har Karina lovet Freyas far, den mangeårige ingeniørsoldat Rasmus, at sætte på pause i fem år. 

”Når de så ER kommet i gang, kvinder eller mænd, når de har fået deres første store kunde og skal til at bygge et salgsnetværk op, så har de brug for en mentor. En kaffesnak, to-tre timers sparring. DET er vores opgave, os, der har haft succes.”

Med tiden vil hun gerne have nogle bestyrelsesposter. Men lige nu bruger Karina sin tid på at være mor for Freya, på at hjælpe som mentor for andre iværksættere og på at holde foredrag for potentielle iværksættere i det såkaldte tech-projekt Future Box på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

– Det bekymrer mig, at min datter tror, at jorden går under, fordi hun ser en tv-reklame med en bølge. Det er et forkert signal at sende. På miljøtopmøderne bør landene hver især sætte sig for at rykke et eller to niveauer op før næste møde. Vi skal alle vide hvilket niveau, vi ligger på, og hvad vi skal opnå for at gå to niveauer op. Det nytter ikke at sige, at alle skal det samme. Det kan ikke lade sig gøre, nogle lande har ikke engang rindende vand.

– Jeg har andre ambitioner for miljøet. Der findes bøjer, som fra havet via satellit fortæller sydamerikanske fiskere om, hvor tunfiskene er. Det kunne man også gøre med plastikaffald. Og så give fiskerne penge for at fiske i tre dage og samle affald i tre dage, forudsat, at der var penge nok i affaldet. Men det er vores opgave, vi ved jo hvordan genbrug kan betale sig.  

Hvordan synes den kvindelige iværksætter, at hendes medsøstre har det i forhold til i 2003?

– Jeg så gerne flere kvinder, især med teknisk baggrund, give slip og stole på deres faglige kompetencer. Tidligere var det vel sådan, at hvis en kvinde skulle starte for sig selv eller ’bare’ søge nyt job, mente hun, at hun skulle opfylde otte ud de 10 krav, der stilledes. I dag er det nærmere ’To krav, yes; tre krav, næsten; resten lærer jeg’, og så springer hun.

Finanskrisen var faktisk en hjælp, mener Karina. Danmark skulle op af hullet, satte mere fokus på iværksætteri i det hele taget, og det var til gavn for kvinderne. Danmark har i dag, modsat i 2003, en egentlig iværksætterkultur.

Men det er stadig svært for kvindelige iværksættere at få investorer. Når de skal ud at søge, sidder der et panel af mænd og lytter. Og kvinder, der starter op helt alene, har brug for at blive set og hørt. Dén udfordring er ikke så stor, hvis man er sammen med f.eks. to mænd – sådan som Karina var det, og som Endomondo-stifteren Mette Lykke var det.

– Når de så ER kommet i gang, kvinder eller mænd, når de har fået deres første store kunde og skal til at bygge et salgsnetværk op, så har de brug for en mentor. En kaffesnak, to-tre timers sparring. DET er vores opgave, os, der har haft succes, siger Karina, der typisk oplever en tredjedel kvinder på et tech-iværksættersted som DTUs Future Box.

Føler du, at flere kvinder er klar til at sætte en familie på pause og forfølge iværksætterdrømmen end i 2003?

Der er alt for få kvindelige iværksættere med teknisk baggrund, siger Karina Bergstrøm Larsen, som gerne vil slå et slag for deres sag.

– Ja, flere af dem får ikke børn. Eller kun ét. Jeg syntes, det var svært. Jeg ville gerne have haft to, men det var et fravalg. Rasmus rejste en del med sit job, og han blev kaldt ud om natten i Danmark – hvis vi havde fået nummer to, var der store chancer for, at vores forhold ikke overlevede. Han var allerede alene med Freya mange dage i træk. Der var nogle perioder i 2012-2013, hvor vi alle tre spiste aftensmad sammen to gange på en måned. Hvor længe kan man være det bekendt? 

I dag er Karina allermest ked af, at Freya ikke har fået en bror eller søster, fordi både Karina og Rasmus har været glade for at have søskende. 

Satcom1 var næppe blevet en succes, hvis ikke de tre grundlæggere relativt tidligt, i 2006, havde fået hjælp fra en business angel med egne erfaringer fra telekommunikation og luftfart. Danskeren Svend Møller Nielsen gik ind med 6 mio. kr., da datterselskabet skulle etableres i Le Bourget.

Karina mener, at antallet af business angels er stigende, og godt det samme, for iværksættere inden for alle brancher har brug for dem. Og ikke kun deres penge.

– Investorer må i det hele taget gerne have lidt hjerte med i det, de foretager sig. Gøre tingene af interesse og ikke for pengenes skyld alene. Hvis iværksættere skal rejse penge hvert andet år, er der ikke meget tid tilbage til at fokusere på drift og vækst. Måske skal de blot have et mentorforløb.

Tekst: Jan Frimodt Foto: Peter Westrup

Publiceret 04.11.2019