Personligt

Simons sandhed

I mere end ti år har han været en af verdens mest efterspurgte forelæsere og anerkendte forfattere. Hans tanker har formet det moderne forretningsliv. I et eksklusivt interview fortæller Simon Sinek om korstoget for et nyt og bæredygtigt lederskab.

Hans filosofi blev født ud af hans egen utilfredshed. I begyndelsen af 00'erne drev Simon Sinek sin forretning, havde adskillige ansatte og succes. Men selvom han personificerede den amerikanske drøm, var han ikke glad.

Han vidste, hvad han gjorde, og at han var god til det.

Han vidste, hvordan han gjorde det, og hvad der gjorde det specielt.

Derimod kunne han ikke fortælle, hvorfor han gjorde det.

Når en person i hans omgivelser spurgte, hvordan det stod til og udtrykte sin bekymring for ham, indså Simon Sinek, at situationen var uholdbar, at han måtte finde tilbage til det, han brændte for.

Når han siden gik ud og fortalte sine venner om sin nye anskuelse – at man måtte vide hvad, hvordan og frem for alt hvorfor man går på arbejde for at kunne føle arbejdsglæde – kunne han mærke, at de ikke kun lyttede; de begyndte at handle på samme måde, foretage ændringer og opnå gode resultater.

Simon Sinek

Stilling: Forfatter og foredragsholder, udkom i 2009 med bogen Start with why?

Alder: 46 år.

Bor: I New York, USA

Kent for: Med cirka 43 millioner visninger af hans TED Talk, kunder som American Airlines og Disney samt opgaver for FN og det amerikanske militær er Simon Sineks netværk stort.

Ti år senere er det ikke kun vennerne, der lytter til ham. Simon Sineks tanker har fundet plads i det moderne ledelsesvokabular, i dag taler næsten alle om vigtigheden af at finde sit hvorfor, både som organisation og som individ.

Efter hans TED Talk, som lige nu har omkring 43 millioner visninger, og bogen Start med hvorfor (og yderligere tre bøger) er Simon Sinek en guru, en rejsende i formålsdrevet lederskab.

– Man kan undre sig over, hvordan jeg efter 10 år stadig kan gøre karriere inden for dette? Men jeg antager, at det er svært at slippe sine gamle vaner, og at der stadig i dag er mange, der drager fordel af at beskytte status quo i deres organisationer. Og en del incitamentsstrukturer og lønsystemer, der belønner kortvarig succes. Uden tillid og samarbejde kan du på kort sigt opnå succes, men ikke på langt sigt, siger Simon Sinek.

– Det handler om at træffe en beslutning – vil man drive sin organisation på kort eller langt sigt? Det er sjovere at gå på arbejde et sted, hvor man føler sig betroet og værdsat, og hvor man samarbejder. Jo mere vi trives på vores arbejdsplads, jo mere deler vi vores ideer. Det er simpelthen en bedre måde at leve på.

Og ja, med et forretningsliv, der i stigende grad taler om bæredygtighed, og hvor svaret på spørgsmålet hvorfor? i stigende grad ikke er at ”maksimere overskuddet”, men at finde et højere formål, burde der vel ikke længere være brug for Simon Sinek?

Men han ser det, som om han lige er begyndt.

– Det begyndte i 1970'erne, da økonomen Milton Friedman præsenterede sine teorier om, at det er virksomhedslederens ansvar at maksimere virksomhedens overskud inden for lovens grænser. Det er noget vrøvl! Hvad siger det om etik? Vi hører hele tiden virksomhedsledere forsvare ubehagelige hændelser ved at sige 'jamen, vi har jo ikke brudt loven!'. Det er latterligt, at niveauet er så lavt. Så jeg tror ikke, at Friedman forstod forretningslivets dynamik. At det handler om mere end bare penge. Den kapitalisme, som Friedman lagde grunden for, er ikke den samme, som Adam Smith skrev om, siger Sinek og kalder den for "bastardkapitalisme".

– Alle disse antikapitalistiske bevægelser, vi ser rundt om i verden, har ret, når de gør oprør mod den, for det er ikke virkelig kapitalisme. Når kapitalismen udfoldes på den rette måde, sætter den menneskene først. Det er mennesker, der arbejder i virksomhederne, det er mennesker, der køber ind i dem, det er mennesker, der investerer i dem. I løbet af 1980'erne og 1990'erne blev der skabt et kortsigtet fokus, og for første gang brugte man masseafskedigelser for at opveje et dårligt resultat. Den slags var ikke sket før. At sætte aktionærernes behov over medarbejdernes og kundens er det samme som at tage imod råd fra fansene i stedet for at lytte til, hvad dine spillere har brug for, når man opbygger et fodboldhold. Man kan ikke opbygge et stærkt team på den måde. Men det er sådan, vi bygger virksomheder, siger han.

Konsekvensen af dette er, at vi får medarbejdere, der er illoyale, og som hurtigt søger videre til andre job.

– Det hænger ikke sammen med, at virksomheden, tiden eller mennesker ændrer sig, det hænger sammen med, at virksomhederne ikke viser medarbejderne nogen loyalitet. Og hvorfor skulle de så være loyale over for virksomhederne? siger Simon Sinek og slår ud med armene.

”Jeg kender mange personer, der har meget ledende stillinger i virksomheder uden at være ledere. De har autoritet og får andre til at gøre, hvad de siger. Men vi burde ikke gøre det.”

Efter at have rejst over hele verden og mødt topledere har han indset, at de ofte har det til fælles, at de stadig betragter sig som elever, og at deres uddannelse aldrig bliver færdig.

Derudover, påpeger Sinek, ser de ikke ledelse som et arbejde.

– Jeg kender mange personer, der har meget ledende stillinger i virksomheder uden at være ledere. De har autoritet og får andre til at gøre, hvad de siger. Men vi burde ikke gøre det. Og jeg kender mange, der sidder langt nede i organisationen og kun har lidt autoritet, men som vælger at tage sig af folk i deres omgivelser. De personer har vi tillid til, og dem er vi klar til at følge overalt. Lederskab er med andre ord et ansvar. Og at blive leder er at påtage sig en livsstil, det er ikke en enkelt begivenhed. Det er som forskellen mellem at få et barn og at opdrage et barn. At få et barn er let, at få en lederstilling er også let. Men at være leder eller være forælder er meget, meget anderledes. Det er beslutninger for livet, og det slutter aldrig, og du bliver aldrig den bedste. Du kan kun være god, og du kan stræbe efter at blive bedre, det er det eneste. Du kan ikke vinde, siger han.

Om dette handler hans nye bog The Infinity Game, der udkommer til oktober. Den bygger på den tese, at vi alle deltager i et spil uden ende. Og at vi er nødt til at få en ny tilgang, hvis vi vil have succes.

– Man kan ikke vinde i et ægteskab, man kan ikke vinde i et venskab, man kan ikke vinde i erhvervslivet. Og når vi indser det og lærer at tilpasse os til det, opnår vi en større grad af tillid, samarbejde og innovation, siger han.

At stræbe efter at finde sit hvorfor er grundlaget for løbende læring; det har Simon Sinek selv erfaret.

– Jeg har lært at stole mere på min mavefornemmelse. Jeg har lært at vurdere forretningsmuligheder ud fra mit hvorfor. Hvis noget virker rentabelt, men får mig ud af balance, siger jeg nej. Hvis noget giver færre penge, men virker udviklende, i overensstemmelse med mit hvorfor, så takker jeg ja. Denne måde at tænke på har også fået mig til at se mere indad, jeg har lært mere om mig selv. At lære at finde sit hvorfor er ikke en begivenhed, det er en rejse.

Tekst: Fredrik Emdén Foto: Andreas von Gegerfelt

Publiceret 26.08.2019