Økonomi

Seniorstrategen: Derfor udløser gældsbyrden ikke den næste krise

Det er godt 10 år, at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers en september morgen i 2008 måtte erklære sig konkurs. Krakket i et af de største finanshuse på Wall Street blev samtidig startskuddet på en global økonomisk krise, som vi en dag i dag stadig mærker efterdønningerne af.

Illustration: Valero Doval

Krakket i Lehmann Brothers blev for mange symbolet på den grådighed og spekulative adfærd, som blev anset som årsag til finanskrisen. Den egentlige forklaring skal dog snarere findes i en kolossal ophobning af gæld over hele kloden, både blandt private husholdninger og virksomheder. I disse tider diskuterer analytikere og økonomer, om vi er på vej mod en ny gældsboble, der kan udløse en ny global økonomisk krise i stil med den i 2008. Det skyldes, at vi efter et årti med rekordlave renter (det ved du, hvis du har et lån i din bolig), nu ser de samme faresignaler som dengang. I denne klumme vil jeg forklare, hvorfor vi i Nordea mener, at det ikke vil gå så galt og lidt om forskellen mellem i dag og dengang.  Økonomer taler om, at den samlede mængde gæld kan udgøre et problem, men også hastigheden med hvilken gælden vokser er en faktor, som de holder øje med. Størrelsen af den samlede gæld, både for de enkelte husholdninger og for hele samfundsøkonomier som fx den danske eller amerikanske, er vigtig, fordi en høj andel af gæld i forhold til formue, gør os sårbare over for eksterne chok i økonomien. For os private kan det være, hvis vores indtægt pludselig falder bort eller værdien af vores bolig taber meget i værdi.

Et højt gældsniveau udløser ikke nødvendigvis en ny økonomisk nedtur, men den kan forstærke og forlænge en krise. Flere har undersøgt området, og et aktuelt studie fra den britiske nationalbank Bank of England viser, at ændringen, dvs. hastigheden, udgør en større risiko end selv niveauet af gælden. Så hvorfor være bekymret? I øjeblikket nærmer gælden sig niveauet fra før finanskrisen, men den vokser slet ikke i samme høje tempo som dengang. Deles den private gæld op i husholdninger og virksomheder, ser vi slet ikke de samme ubalancer som før finanskrisen – og for husholdningerne er den rent faktisk faldende (målt over en treårig periode med husholdningernes gæld ift. BNP). De private husholdninger i USA skylder i dag langt mindre væk, end de gjorde før finanskrisen (relativt til økonomiens samlede størrelse). Om noget er det virksomhedernes gældsopbygning, der kan blive udfordringen.

Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea.

Antager vi, at den private gældsopbygning er den vigtigste parameter, vurderer vi, at risikoen for en ny finanskrise i USA og resten af den udviklede del af verden er temmelig begrænset. Her ser flere ledende finansielle institutioner snarere Kina som en potentiel risiko. Her er det dog værd at bemærke, at en stor del af de kinesiske virksomheders gæld i virkeligheden er statsgæld, da mange af de største virksomheder de facto er statsejede. Betragtes nationalstaternes gæld, er den steget markant siden den seneste krise, hvilket får flere til at udpege staterne som det egentlige problem. Den betydelige gæld blandt vise økonomier i Asien og i vesten, fx i Italien, er noget vi holder et vågent øje med, da de på sigt kan udløse mindre lokale kriser, som kan forplante sig til den globale økonomi.

Gøres brættet op, mener vi ikke, at det globale gældsniveau på nuværende tidpunkt giver anledning til bekymring for en finansiel krise lig den i 2008. Det skyldes ikke mindst, at gældsbyrden blandt private husholdninger denne gang er markant lavere end sidst. Dernæst er de globale finansielle vilkår markant lempeligere nu sammenlignet med, hvad vi bare så i 2018, hvilket er en vigtig del af ligningen.

Af Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea.

Publiceret 01.09.2019