Bæredygtighed

Sådan erstatter vi olie og kul – uden et økonomisk sammenbrud

Havene bliver varmere, økosystemerne forstyrres. Isen smelter, havoverfladen stiger. Permafrosten tør og frigiver endnu flere drivhusgasser. I september kom FN’s klimapanel IPCC’s rapport om klimaforandringernes påvirkning af hav og frosne områder. 

Hvilke konsekvenser forventer forskerne så? Det kommer helt an på, hvordan temperaturstigningen kan bremses – om den lander på 1,5 grader eller 4,5 grader – og da den i vid udstrækning forårsages af udslip fra fossile brændstoffer, er det her, tiltagene skal ske: Olie og kul skal udskiftes med alternative energiformer.

Men hvordan?

John Hassler

Født: 1960.

Bor: Älvsjö, Stockholm.

Er: Professor i international økonomi ved Stockholms Universitet.

John Hassler er professor i international økonomi ved Stockholms Universitet med speciale i bæredygtighed og fremtidig energi. Det har gjort ham til en efterspurgt mand i disse dage.

– Vi er overbeviste om, at den eneste fungerende måde at udfase fossile brændstoffer på, er at fastsætte en global pris på CO2-udslippene, som hvert land derefter bliver opkrævet. 

– Vores modeller viser, at hvis man kunne få Kina, Indien og USA til at vedtage de udslipskvoter, vi har i de nordiske lande, kunne vi nå langt. Hvad afgifterne – hvad enten det er i form af skat eller emissionshandel – skal bruges til, behøver man ikke at beslutte globalt. I nogle lande vil man måske uddele dem til borgerne med det samme (det sker i Canada), i andre ønsker man måske at overføre dem til virksomheder eller dele af befolkningen, der er berørt af omstillingen eller af klimaforandringerne. 

John Hassler er professor i international økonomi ved Stockholms Universitet med speciale i bæredygtighed og fremtidig energi.

John Hassler mener, at på grund af den store usikkerhed, omkring hvor meget klimaet egentlig vil forandre sig, så kan man heller ikke sige præcis, hvor høje afgifterne skal være.  

– Viser det sig i fremtiden, at vi har sat dem for lavt, vil det få enorme samfundsøkonomiske konsekvenser, på niveau med permanent recession. Hvis man omvendt sætter en global kuldioxidskat højt, på niveau med den svenske, kan det meget vel vise sig at være overdrevet, men den ’fejl’ vil kun resultere i små omkostninger – og på længere sigt nærmest ingen.

Konklusionen er altså, at det kan vise sig at være lige så slemt, som nogle forskere mener, men at ’forsikringspræmien’ mod det er lav.

”Vi er overbeviste om, at den eneste fungerende måde at udfase fossile brændstoffer på, er at fastsætte en global pris på CO2-udslippene, som hvert land derefter bliver opkrævet.

Er der for mange grønne energityper, så der ikke er noget, der bliver stort og afgørende nok til at få priserne ned?

– Energityperne supplerer hinanden. Tag Sverige: Vindkraft er det bedste og største alternativ med den højeste vækst. Ulempen er, at man ikke ved, hvornår det blæser, og hvornår man kan få elektricitet. Vandkraft kan derimod styres, og er i princippet fuldt udviklet. Så vi har brug for begge dele eller flere.

Hvilke flere? Atomkraft? Solenergi? Bølgekraft? 

– Med en pris på CO2 styrkes de økonomiske drivkræfter til at udvikle grønne teknologier, og på forskellige områder går det hurtigt. Det er, som det skal være. Jeg ved i hvert fald, at det ikke er politikerne, der skal forsøge at vælge, hvad der er den rette teknologi. Særlig støtte til bestemte energiteknologier, f.eks. solpaneler, er den forkerte vej at gå.

Tror du, man kan opnå en global emissionsskat?

– Det er naturligvis ikke helt nemt at få alle lande med, men det er nok ikke sværere, snarere lettere, end at indgå en handelsaftale. Det begynder at blive klart nu, at pris på udslip er den billigste måde for hvert land at nedbringe sine udslip på og den bedste chance for at få succes med en aftale. I Kina og Indien er der f.eks. også andre fordele ved at nedbringe brugen af kul, nemlig et bedre lokalt luftmiljø – selv i et diktatur som Kina anerkender lederne, at befolkningens krav til et bedre luftmiljø skal tilgodeses. Så det er rimeligt, i hvert fald på kort sigt.

Tekst: Niklas Wahllöf Foto: Emil Fagander

Publiceret 22.12.2019