Personligt

Riv siloerne ned!

Samfundets forandringer over de næste 10 år vil ske på tværs af de nuværende siloer, siger Natasha Friis Saxberg, der i sit 25-årige, ekstremt varierede arbejdsliv ofte har påtaget sig rollen som den, der kan se sammenhænge på tværs af tingene.

Natasha Friis Saxberg har balanceret rundt mellem særdeles forskellige positioner i sit arbejdsliv - ved årsskiftet tiltrådte hun som direktør for IT-Branchen.

”Mange har svært ved at placere mig i en kasse,” har 44-årige Natasha Friis Saxberg sagt.

Det tror da pokker. I de seneste 25 år har kassen bugnet af så vidt forskellige eksempler på arbejdsliv som iværksætter, næstformand for DIGITALEUROPEs AI & Data Working Group og for Fonden for Socialt Ansvar, forfatter af bøgerne ”Twitterbogen” og ”Homo Digitalis”, tv-programvært i New York City, ansat hos DSB, Maersk og Atea, panelmedlem ved Radio24syv, rådgivende bestyrelsesmedlem hos Digital Hub Denmark, ejer af en modeforretning, skribent for Mandag Morgen og Finans.  

Læg dertil, at Natasha blev født i Iran; kom til Danmark, da hun var to; også har boet på Færøerne; og nu, med base i København, er mor til to teenagere.

Næppe mange, heller ikke hende selv, havde forudset, at kassen ved årsskiftet skulle udvides med direktør for IT-Branchen. Efter sammenlagt treethalvt års tid hos it-infrastrukturleverandøren Atea og hos Maersk Growth havde Natasha brugt det meste af 2019 på at rejse investeringer til en impact fund, Impact17.

Natashas første startup var den modeforretning, hun ejede og drev som 18-årig - i dag udleves haute couture-drømmen i forbindelse med festlige lejligheder.

Natasha Friis Saxberg

Født 1975 i Teheran, dansk mor, iransk far. Kom til Danmark i 1978, opvokset i Nordsjælland, København og Nordjylland. Mor til Oscar på 15 og Smilla på 13. Boet på Færøerne og i New York City. Har nu lejlighed i København og sommerhus i Kandestederne nær Skagen. I 2018 på Top 100-listen over mest indflydelsesrige kvinder i Danmark. Oprindelig uddannet tilskærer.

Skjult talent: Hun er en krejler og kan slet ikke lade en god handel gå hendes næse forbi. Men ville ønske, at talentet var tennis, så hun kunne have levet af spillet, der er hendes helt store passion.

Men opgaven med at tydeliggøre en brancheorganisation, der tæller omkring 700 virksomheder med 40.000 ansatte på tværs af al dansk it, lød spændende.

Hvorfor sagde du ja?

– Den forandring, vi kommer til at se de næste 10 år, den vil ske på tværs af sektorer/industrier/fagområder. På tværs af de siloer, der råder nu. At være med til at påvirke det danske samfund fra en platform som IT-Branchens ligner i virkeligheden det, jeg altid har gjort. Jeg påtager mig rollen som brobygger. Som den, der kan se sammenhænge på tværs af tingene og accelerere den teknologiske udvikling, der er nødvendig for vores erhvervsliv og samfund, siger Natasha Friis Saxberg.

Fra sine år som iværksætter og som mentor i bl.a. Startupbootcamp og Seedcamp ved hun, at når en lille startup adresserer et problem i en stor værdikæde, så kan det qua begrænset kapital og ressourcer være svært at forandre det helt store.

– I stedet for at hjælpe små startups eller at arbejde for store virksomheder, der ofte er begrænsede af vanetænkning, fik jeg chancen for at repræsentere over 700 små og store it-firmaer, hvis temaer også er MINE mærkesager: flere folk med it-kompetence, diversitet i sektoren, digitalisering af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), internationalisering og eksport – gennem beæredygtighed på tværs.

Vi sidder over for hinanden i hendes lejlighed, ikke langt fra Amalienborg. Det er uge 5 af den danske corona-nedlukning, men Natasha skimter lys i corona-mørket.

– Jeg håber, at danske SMV’ere opdager, hvor afgørende det er at tænke digitalisering ind i forretningen eller at tænke i andre forretningsmodeller. For 70 procent af SMV'erne er ikke digitaliserede, og det er et kæmpe problem for vores samfund.

Corona-tvungen hjemsending må meget gerne bidrage til at udvikle et mere mobilt, mere fleksibelt arbejdsmarked. Uden arbejdsgiveres behov for at folk skal sidde fysisk i samme rum, selv om det kan give en større følelse af kontrol.

– Vores nuværende systemiske strukturer blev skabt for at løse 1900-tallets udfordringer. Men de var/er i mange tilfælde designet kortsigtede og duer ikke til de udfordringer, vi nu står over for.

Og så er det ifølge Natasha på tide at tage hele samfundsstrukturen op til overvejelse.

– Jeg har i efterhånden mange år sagt, at vores nuværende systemiske strukturer blev skabt for at løse det 20. århundredes udfordringer. Men at de i mange tilfælde ikke duer til de udfordringer, vi nu står over for, fordi de var/er designet kortsigtede.

– Kapitalismen er kortsigtet. Den skal hele tiden levere til shareholders og stakeholders. Organisationer er kortsigtede. Og ikke holistiske, men vertikalt styrede og designet til kontrol, måling og styring. Jeg håber, at vi kan bruge denne tid, hvor klima og bæredygtighed også er elementer, til at redesigne den måde, vi driver vores samfund, vores organisationer, vores økonomi på, så vi får nogle modeller, der passer til det 21. århundredes udfordringer. 

Er du it-nørd?

– Jeg bruger ekstremt meget tid på at forstå teknologiske principper og formål. På nye apps. På hvordan data kan bruges innovativt. Gadgets som sådan er jeg ikke specielt interesseret i.  

Det bærer hendes lejlighed heller ikke præg af. Men derimod af, at hun holder symaskinen smurt og sine håndværksmæssige færdigheder ved lige fra dengang, hun som 18-årig startede egen modeforretning.

Dybt nede i sit dna føler Natasha sig som iværksætter. At ville forandre for at forbedre – dét ligger i iværksættergenet, som Natasha er sikker på, hun har fra sin mor.

Natasha drømte om at sy de vildeste haute couture-kjoler, men tiden gik mest med reparationer og andet rugbrødsarbejde. Havde hun lyst til at bruge sit liv på dét?

Svaret var nej – fulgt af to år på Handelshøjskole i Nordjylland, derefter studier, der gjorde hende til først systemingeniør og siden BA i handel og innovation.

Da hendes daværende mand i 1999 Introducerede hende til det langsomt spirende danske startup-miljø, var hun solgt. En helt anderles agil og mere brugervenlig verden åbnede sig, en verden, hvor ideer hurtigt kunne materialisere sig, blive testet, markedsført og solgt.

Som f.eks. den ide om et globalt mentorship community, som Natasha i 2006 brugte noget af sin barsel på efter at have født sønnen Oscar. Tanken var at internetforbinde alverdens nørders subcommunities, hvad enten de var interesserede i vin, samuraisværd eller teknologi. Men ideen blev overhalet af de communities, der kort tid efter opstod på Facebook og andre steder.

En anden ide opstod i kølvandet på ”Den Grønne Revolution”, der i 2009 skyllede hen over Natashas fødeland, Iran, og som udviklede sig til det arabiske forår: En platform ved navn Gignal, der kunne samle og vise al trafik på tværs af de sociale medier, både tekst og billeder, inden for en ønsket radius og gennem hashtags.  

– Dengang ventede man altid på nyt fra den etablerede presse, når der skete noget, f.eks. på Tahrirpladsen i Cairo. Min tanke var at bruge folks lokation gennem gps og hashtags til at zoome helt ind og få ’borgernes stemme’ ved at se, hvad der spredtes via sociale medier.

– Jeg bruger ekstremt meget tid på at forstå teknologiske principper og formål. På nye apps. Gadgets som sådan er jeg ikke specielt interesseret i.

Gignal er blevet brugt til at vise, hvad folk på Roskilde Festival eller omkring et kommunalt valgsted foretager sig på de sociale medier og som supplement til medierne, så læseren i real time kunne følge, hvad der var sket, siden en artikel var skrevet. Natasha drev Gignal sammen med sin eksmand, et venture, der sluttede sammen med ægteskabet.

Dybt nede i sit dna føler Natasha sig som iværksætter. Det afspejler sig også i den forandringstilgang, hun altid har haft til de jobs, hun er gået ind til. At ville forandre for at forbdre – dét ligger i iværksættergenet, og hun er ikke i tvivl om, at hun har genet fra sin mor. Som lille pige var Natasha ofte med mor i dennes frisørsalon i Hørsholm og senere i Skagen.

– Hun begyndte som frisør, men havde altid gang i opfindelser og andre forretningseventyr. Altid med øje for ’her er et problem, hvordan kan vi løse det’ eller ’hvordan kan det her kommercialiseres’, husker Natasaha.

Siden januar 2019 har hun siddet med i Innovationsfondens InnoBooster-panel, i dag som næstformand. En mere seriøs udgave af tv-programmet Løvens Hule med den afgørende forskel, at det er offentlige midler, det handler om.

Dét gør bare Natasha mere objektiv, siger hun, for det er jo skatteydernes penge, hun er med til at tildele, ikke sine egne: – Så jeg er nødt til at tænke ud over min egen passion for teknologi og industrier.

Hun er tillige næstformand i Fonden for Socialt Ansvars bestyrelse og er vandret rundt sammen med en af fondens temagrupper, Natteravnene, hvis mål er at skabe tryghed for unge i nattelivet over alt i Danmark.

Lys i corona-mørket: Natasha håber, at danske SMV’ere opdager, hvor afgørende det er at tænke digitalisering ind i forretningen. Og at hjemsendinger kan bidrage til at udvikle et mere fleksibelt arbejdsmarked.

– Der er ikke noget mere smittende end folk, der brænder for noget, de gør. Og når de så gør det for andre, får det en ægthed. Alt det frivillige arbejde, jeg laver, er i det hele taget meget givende, for man møder passionerede mennesker. Folk, der vil noget mere, ikke kun for sig selv og deres virksomhed, men for samfundet og andre mennesker.

I marts i år tiltrådte hun som næstformand for en arbejdsgruppe i Bruxelles-baserede DIGITALEUROPE, et netværk bestående af 71 af verdens største IT-, tele- og forbrugerelektronikvirksomheder samt 40 brancheorganisationer og ca. 35.000 virksomheder fra EU.

Arbejdsgruppen tager sig af emnerne kunstig intelligens og datasikkerhed. Den kommer med input til EU-kommissionens lovgivningsarbejde omkring disse emner og redigerer det undervejs.

Datasikkerhed – at finde den rette balance mellem innovation/kommercielle interesser og privatliv/sikkerhed – er et af EU-kommissær Margrethe Vestagers fokusområder.

Og et område, hvor Natasha Friis Saxberg på sin vis er ganske velforberedt til at komme med input. Allerede i 2009 var hun med til at udvikle en software, der skulle fortælle, hvilke sociale medier en given person var på – så man slap for at lede efter vedkommende på hvert enkelt medie.

Tanken var, at samle et overblik over sine kontakter. Og ikke mindst, at man selv skulle ’eje’ og administrere sine kontakter i stedet for som i dag, hvor Facebook/Twitter/LinkedIn i princippet ejer dem. 

Man søgte forgæves efter fondsmidler under sidste finanskrise, så softwaren kom aldrig videre. Ifølge Natasha er der ingen, der har taget ideen op, men hvem ved …

Tekst: Jan Frimodt Foto: Bax Lindhardt

Publiceret 28.04.2020