Innovation

Ræk ud efter stjernerne

Den 20. juli var det 50 år siden, at Neil Armstrong landede på månen. Nu starter næste rumkapløb. Når jordens ressourcer ikke længere rækker, vil verdens rigeste iværksættere kolonisere rummet. En livsforsikring for menneskeheden!

Foto: Space Exploration Technologies Corp.

De er stenrige, excentriske og går sandsynligvis rundt med de samme visioner som opdagelsesrejsende som Christopher Columbus og Vasco da Gama gjorde.

Vi ser netop nu et rumkapløb af sjælden karakter: Hovedkombattanterne er to milliardærer, der gerne både vil tjene penge og redde menneskeheden.

I det ene ringhjørne står nethandelsitet Amazons grundlægger Jeff Bezos og hans rumfirma Blue Origin. I den andet hjørne har vi superiværksætteren Elon Musk, der har startet såvel Tesla, som producerer elbiler, som rumfirmaet Space X.

– Der er store penge at tjene, blandt andet på at opsende satellitter, der kan forsyne hele verdens befolkning med internet, konstaterer rumfysikeren Olle Norberg, tidligere generaldirektør for den svenske Rymdstyrelsen og i dag vicedirektør for verdensrummet ved Luleås tekniske universitet.

– Men disse iværksættere har også en anden passion. De har haft en stor interesse for rummet hele deres liv og ser projektet som en livsforsikring for menneskeheden.

Naturressourcer lokker. Våbenkapløbet mellem de to iværksættere har stået på i flere år, men har fået særligt fokus denne sommer, fordi det 20. juli var 50 år siden amerikaneren Neil Armstrong tog "et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden" ved at sætte foden på månen.

På det tidspunkt var det nationalstater, primært USA og daværende Sovjetunionen, der med enorme skattefinansierede rumprogrammer konkurrerede om først at komme op i rummet. Folk flokkedes omkring tv-apparater verden over, da raketter blev testet, og næsten alle kendte navnet på sovjetiske Yuri Gagarin, den første mand i rummet.

Space X, Elon Musk. Foto: Space Exploration och Duncan Hull

I dag er situationen en anden. Kapløbet om rummet foregår hovedsageligt mellem kapitalstærke selskaber. Space X, der blev grundlagt i 2002, har haft flere lukrative kontrakter med USA's forsvar og NASA.

– Et paradigmeskift, konstaterer Norberg.

På samme måde som for 50 år siden har både Bezos og Musk kursen rettet mod månen. Men for dem er netop dét himmellegeme mest en holdeplads for den videre udforskning, og et sted, hvor naturressourcer, blandt andet i form af frossent vand, kan tages i brug.

Næste stop Mars. I en verden med klimaændringer, sandsynlige kernevåbenkrige og – hvem ved – mulige trusler fra meteoritter og asteroider er både Elon Musk og Jeff Bezos overbevist om, at menneskehedens overlevelse afhænger af, at vi kan ekspandere ud i rummet. De er også enige om, at raketter og fartøjer, der kan genbruges, er en vigtig del af opskriften. Men her stopper så lighederne.

Sydafrikanskfødte Musk er forvisset om, at mennesker bør bo på andre planeter, og han ser den røde planet Mars som første stoppested.

– Fremtiden bliver betydelig mere spændende og interessant, hvis vi er en rumfarende civilisation og en art, der bor på flere planeter, udtalte han for nylig.

Musks plan er at have mennesker på Mars inden 2030 og en komplet udbygget by inden 2050. Han håber, at han med storstilet ingeniørkunst kan forvandle dele af den i dag komplet ubeboelige planet til et miljø, der minder om jorden. Og senere, når solsystemet skal udforskes yderligere, vil Mars være et godt sted at stoppe og tanke op, mener han.

Mars

Placering: Mars er den fjerde planet fra solen og den næstmindste planet i solsystemet.

Afstand fra jorden: Varierer fra 55 til 399 millioner kilometer. Afhængigt af rute ville det tage mellem et og tre år at rejse til Mars.

Turen rundt om solen tager: 687 dage.

Højeste bjerg: På Mars finder man det højeste bjerg i solsystemet – Olympus Mons er 22 kilometer højt.

Temperatur: Tag gerne ekstra tøj med – temperaturen er i gennemsnit minus 63 grader.

Her stiller både Bezos og Olle Norberg sig mere tvivlsomme.

– Mars er en utrolig ugæstfri planet, der er ingen ilt og kun en meget tynd atmosfære. Jeg kan forestille mig forskningsstationer, svarende til dem, vi har på Sydpolen, men at bo der vil ikke være rart, siger Norberg.

En nebengeschæft for Musk er rumturisme. I 2023 planlægger Space X at affyre en raket med selskabets første private kunde, den japanske modeentreprenør og kunstsamler Yusaku Maezawa ombord. Men allerede i fjor trak Elon Musk store overskrifter for en anden opsendelse, da han sendte sin helt egen knaldrøde Tesla afsted med en af selskabets store raketter, Falcon Heavy. Omkring 10 måneder senere passerede Teslaen, med dukkechaufføren Starman bag rattet, den røde planet.

Roterende cylindere. Jeff Bezos tvivler i det hele taget på, om overfladen på fremmede planeter er det bedste sted for mennesker at slå sig ned. Da amerikaneren grundlagde Blue Origin 2000 var det med visionen om en fremtid, hvor ”millioner af mennesker bor og arbejder i rummet”. Det kræver nogle seriøse raketter at føre rejsen ud i livet, og det er præcis, hvad Bezos’ selskab har konstrueret. Den første bemandede rumflyvning er planlagt til udgangen af dette år.

I første omgang ønsker Bezos at kolonisere månen og til formålet har han udviklet månemodulet Blue Moon Lunar Lander, som kan medbringe en last på hele 3,6 tons.

– Tiden er inde til at vende tilbage til månen, og denne gang for at blive der, udtalte Bezos – der ofte beskrives som verdens rigeste mand, og som ejer avisen The Washington Post – tidligere i år.

Jeff Bezos, Blue Origin. Foto: Blue Origin

Men derefter skal der også udvikles andre former for boliger i rummet, hvis det står til Bezos. Inspireret af den nu afdøde fysikprofessor Gerald O'Neill, der underviste på Princeton University, hvor Bezos gik, går han ind for massive roterende cylindre bygget af blandt andet materiale fra asteroider. Den slags gigantiske opfindelser – kaldet O´Neill-kolonier – skal forsynes af solpaneler og rumme en befolkning på en million med boliger på cylindrenes inderside, hvor centrifugalkraften skal erstatte jordens tyngdekraft.

Bezos er entusiastisk, men han er også godt klar over, at det sandsynligvis vil tage generationer at bygge de fantasifulde habitater – hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Støtte fra Det Hvide Hus. De to iværksættere har i en vis grad modtaget støtte fra Det Hvide Hus. Sidste år blev det meddelt, at der skal udvikles en ny gren af USA's forsvar i form af en rumstyrke. Og vicepræsident Mike Pence udtalte tidligere i år, at det indgår i regeringens planer, at amerikanske astronauter skal vende tilbage til månen inden for fem år.

Præsident Donald Trump ønsker dog at se mere højtflyvende planer: I en tweet for nylig beordrede han NASA til ikke at tale så meget om rejser til månen – ”det gjorde vi for 50 år siden” – men i stedet fokusere på større projekter ”inklusive Mars, forsvaret og videnskaben”.

Parallelt med disse tiltag findes der rumambitioner blandt flere lande og iværksættere. Den britiske milliardær Richard Branson, der grundlagde Virgin-konglomeratet, meddelte tidligere på året, at han påtænker at foretage en rumrejse, helst i forbindelse med 50-årsdagen for månelandingen. Bransons rumselskab hedder Virgin Galactic.

Også Kina satser stort på at blive en rumsupermagt og landsatte i januar en rumsonde på bagsiden af månen. Israel har også forsøgt at flyve til månen, men i april crashede landets fartøj Beresheet på månens overflade i stedet for at lande blødt.

Men så længe varer det altså ikke, før vi regelmæssigt flyver ud i rummet. Skulle du selv få lyst til at drage på rumeventyr, skal du regne med at betale et klækkeligt beløb for oplevelsen. Japaneren Yusaku Maezawa siges at have betalt 70 millioner dollars for sin billet.

Publiceret 25.07.2019