Økonomi

Norden – bedre end Silicon Valley

Søren Juul Jørgensen var fra 2014 og fire år frem chef for det danske innovationscenter og generalkonsul i Silicon Valley.

I de nordiske lande har iværksættere bedre muligheder for at innovere til gavn for samfundet, end man har i selveste Silicon Valley. Det skyldes især den ordentlighed og tillid, der præger de nordiske samfund, mener Søren Juul Jørgensen.

Han var fra 2014 og fire år frem chef for det danske innovationscenter og generalkonsul i Silicon Valley. I 2018 grundlagde han konsulentfirmaet ForestAvenue med kontorer i San Francisco, København og Bruxelles.

Firmaet har bl.a. fokus på iværksætteri til gavn for FN’s 17 verdensmål. På at hjælpe virksomheder med at organisere sig i en verden, hvor AI (artificial intelligence) og anden disruptiv teknologi er hverdagskost, og med at foretage de rette etiske valg.

Søren Juul Jørgensen

Født 1964, cand. jur. Ansat i bl.a. Mærsk Data og IBM. Boet og arbejdet i Bruxelles, Warszawa, Palo Alto og New York. Medstifter af Tech Advisory Group på Stanford-universitetets Center for Human Rights and International Justice. Arbejder sammen med internationale finansielle virksomheder, heriblandt fire nordiske, om at skabe retningslinjer for digital ansvarlighed. Sørens ene tipoldefar rejste til USA, hvor han i 1900 tog patent på sin gummi-regenereringsproces og siden solgte udnyttelsesrettighederne til et amerikansk firma. Senere grundlagde han Codan Gummi hjemme i Danmark.

Big Techs overdrevne brug af data har skabt en tillidskrise. Dér mener du, at Norden kan noget med tillid og ansvarlig brug af data? 

– Ja, tilliden er i høj grad kommet i spil med fremvæksten af overvågningsøkonomien og i takt med, at vi har set flere skyggesider af digitaliseringen. Tillid skabes af og baseres på mennesker og menneskelige værdier/relationer. Den bygger på respekt, åbenhed, tilregnelighed og ikke mindst ordentlighed. Transparens og ordentlighed er helt grundlæggende for, om du kan have tillid til, at der bliver passet ordentlig på de data, du afleverer. At de ikke bliver misbrugt, siger Søren Juul Jørgensen.

– Dén tradition for åbenhed og ordentlighed, også i statens ageren, skal vi passe på, og den kan vi i høj grad bruge. Amerikanere er jo forundrede, når de hører om vores cpr-nummer og den adgang, den danske stat dermed har til vores data. Og selv om der muligvis er grund til bekymring, er vi stadig blandt de mindst korrupte lande, hvilket er et meget stærkt udtryk for tillid og ordentlighed.

Langvarig tradition for samarbejde mellem det offentlige og det private spiller vel også ind?

– Bestemt. I Norden fylder den offentlige sektor mere. Den løser flere samfundsmæssige opgaver end det er tilfældet i USA. Det offentlige kan være kunde, udviklingspartner eller stille data og udviklingsmiljøer, ”sandkasser”, til rådighed. Det er en væsentlig styrkeposition, som vi skal udnytte. De seneste initiativer med etablering af klimapaneler er et godt eksempel. Og traditionen kunne måske danne grundlag for vedtagelsen af ”codes of digital conduct” mellem industri og myndigheder.

Fokuserer iværksættere i Norden mere på de samfundsmæssige konsekvenser ved innovation, end de gør i Silicon Valley?

– Det er faktisk god latin i SiliconValley at basere sin startup på store mål, der kan løse globale udfordringer – firmaet Impossible Foods laver f.eks. vegetabilsk erstatningskød for at bidrage til at løse klimakrisen – men ja, det tror jeg. Hele den danske energisektor med Vestas, Grundfos og mange andre har for længst opdaget, at bæredygtige, grønne løsninger er en god forretning, siger Søren Juul Jørgensen.

Af nyere, succesrige startups næver han danske Jamiipay (bankadgang for alle i verden), danske Too Good To Go og svenske Karma, der begge bekæmper madspild, samt svenske Doctrin (digitale patientjournaler) og Acuminor (risikovurdering af evt. finansiel kriminalitet).

Søren fungerer som mentor og rådgiver for diverse danske tech-startups. Han har selv boet i Yahoo-grundlæggeren Jerry Yangs gamle lejlighed i Palo Alto.

”Impact investment og lysten til at kombinere investering og afkast med gode, bæredygtige muligheder for at bidrage til at gøre en positiv forskel er steget voldsomt de seneste år.”

Er investorer i dag mere  tilbøjelige til at sætte deres penge i forretningsmodeller, der sigter på at løse verdens problemer, end for fem år siden?   

– Stensikkert. ”Impact investment” og lysten til at kombinere investering og afkast med gode, bæredygtige muligheder for at bidrage til at gøre en positiv forskel er steget voldsomt de seneste år.

Et af de seneste nordiske eksempler var, da grundlæggerne af Klarna, Minecraft og Candy Crush før jul annoncerede, at de sammen med H&M-familien vil rejse en fond på €100 mio., som skal investere i løsning af nogle af verdens største udfordringer som sult, fattigdom og klimaforandringer. Tendensen understreges af initiativer som Nordic Impact Hub og Nordic Impact Investment Network.

– Og i USA, se bare verdens største asset manager BlackRocks skift i investeringsstrategi, til fokus på grønne og bæredygtige investeringer, væk fra det fossile. Og at man tilslutter sig Climate Action 100+ initiativet. Samt Goldman Sachs’ nylige udmelding om ”no ipo’s to bros” – altså at de kun vil hjælpe virksomheder med diversitet i bestyrelsen. Det vanskelige bliver så at skille skidt fra kanel; altså navigere mellem det, der faktisk flytter noget, og det der er greenwashing eller uden reel impact.

Hånden på hjertet – hvordan er det at arbejde med bæredygtighed på USA’s vestkyst, når der sidder en miljøfornægter i Det Hvide Hus?

– Nu er der altså stor forskel på USA’s vestkyst og midtvesten. Man skal også huske at skelne mellem Washington DC’s politiske linje for klimaindsatsen og dét, der foregår i delstaterne og på markederne.  Politikerne – eller nogle politikere – diskuterer stadig klimakampen globalt, men de amerikanske investorer HAR opdaget, hvad der sker, og pengene strømmer mod grønne investeringer.

– Blandt andre Goldman Sachs meddelte før jul, at de pledger 750 milliarder i finansiering, investering og rådgivning. Og ifølge Global Sustainable Investment Alliance steg grønne og bæredygtige investeringer fra 2016 til 2018 med 34 procent, til mere end $30 billioner. Dén vækst har faktisk været særlig stærk i USA, og hvis man skal tyde vinden fra Davos, blæser det vist meget klart den vej.

Tekst: Jan Frimodt Foto: Birgitte Carol Heiberg, Jysk Fynske Medier. Foto faktaboks: Trine Thybo

Publiceret 30.03.2020