Innovation

Når maskinerne tager over

Flere og flere arbejdsområder kan udføres af maskiner, og denne udvikling vil accelerere, når først 5G-netværket rulles ud. Hvad skal vi mennesker så bruge tiden på? Svaret er: arbejde videre, men med nye opgaver.

Det er nemt at grine hånligt af tidligere generationers angst for ny teknologi. Nogen troede f.eks., at damplokomotivet ville føre til menneskehedens snarlige undergang. Næsten alle større teknologiske fremskridt har været en kilde til større eller mindre bekymring.

Bliver vi mennesker smidt ud, når et apparat kan gøre vores arbejde billigere og bedre? Bliver kunstig intelligens (AI) den "helvedesmaskine", der går amok og ender med at slavebinde os?

Dystopier og science fiction henter næring i frygten for det store ukendte, der venter. Men hvis vi ser bort fra de bekymringer, som i hvert fald videnskaben ikke i øjeblikket giver belæg for – at 5G er farligt, at vaccination putter mikrochips i folks kroppe, og at alt er en sammensværgelse for at opnå verdensherredømmet – er der stadig grund til at tænke over udviklingen.

Bliver der nogle job tilbage, når branche efter branche bevæger sig mod automatisering og digitalisering? At der bliver færre og færre kassedamer i supermarkederne er én ting – dér er det jo os selv, der gør arbejdet med at scanne ost og koteletter.

Men at oversættere er ved at blive et forældet erhverv – hvem havde troet det for 20 år siden? Eller at taxachaufførernes dage snart kan være talte, når førerløse biler for alvor begynder at suse rundt i trafikken? For ikke at tale om, at menneskelige finansanalytikere bliver slået af computerprogrammer, der kan levere skarpere prognoser lynhurtigt?

Mayflower
Mayflower 400 krydser netop nu Atlanten ved hjælp af kunstig intelligens, uden mennesker ombord. Trimaranens navn refererer til skibet Mayflower, som i 1620 sejlede en gruppe engelske familier fra Plymouth til Cape Cod, Massachusetts. Billede: Mayflower

I skrivende stund er der kun få dage til, at den ubemandede trimaran Mayflower 400 stævner ud fra Plymouth i England for at sejle til Plymouth i Massachusetts på den amerikanske østkyst. Mayflower 400 beskrives som verdens første "smarte fartøj". Turen over Atlanterhavet anslås at tage tre uger.

Båden kan selv holde udkig med horisonten for at opdage farer og træffe beslutning om at ændre kurs. "Med sin evne til at holde sig i gang trods de sværeste forhold er dette lille fartøj et mikrokosmos for enhver fremtidig virksomhed i det 21. århundrede," sagde en repræsentant for IBM, som har været med til at udvikle den smarte teknologi.

Hvor lang tid går der, før store fragtfartøjer kan smide kaptajnen overbord? Sandsynligvis nogle årtier endnu, men der er ingen tvivl om, at automatisering gradvist vil afløse menneskelig tilstedeværelse på broen.

Men frem for alt skal de selvstændige evner i Mayflower 400 ses som en metafor for, hvordan ting i stigende grad klarer sig bedre uden vores indblanding.

SpaceX dokker
Elon Musks Space X-raket sammenkobledes uden menneskelig indblandning med den internationale rumstation. Billede: SpaceX

Da SpaceX, Elon Musks rumraket, skulle sammenkobles med den internationale rumstation ISS sidste år, foregik det helt automatisk.

I den megen snak om selvkørende biler fremhæves det, at "føreren" vil kunne se film eller sove, mens bilen stormer af sted på motorvejen. SpaceX-besætningen var helt sikkert vågne, men ingen tvivl om, at sammenkoblingen var et stort fremskridt i automatiseringens historie.

For at avancerede tekniske funktioner skal kunne automatiseres, kræves der hastighed. Derfor er antallet af de "selvkørende enheder", som vi ser omkring os i dag, for intet at sammenligne med det, der snart kan blive virkelighed.

Nøglen hedder blandt andet 5G. Hvis dagens båndbredde giver en forsinkelse på 100 millisekunder, kommer 5G til at sænke den til et millisekund. Automatisering vil presse omkostningerne ned, give meget større fleksibilitet og åbne dørene til helt nye forretningsmodeller. Noget, vi har fået en forsmag på de senere år.

Men hvad skal vi mennesker så lave, hvis maskinerne overtager vores opgaver og udfører dem med større nøjagtighed?

Tja, måske bliver vi alligevel ikke arbejdsløse. En undersøgelse fra McKinsey Global Research viser, at for hvert job, der forsvinder med automatisering, skabes der 2,6 nye. Vejen frem mod øget produktivitet er ikke nødvendigvis at erstatte mennesker med maskiner, men at styrke maskinerne med mennesker.

Ved hjælp af streaming har man længe kunnet distribuere musik og film i stedet for at sælge dem i butikker. Men nu ses en modreaktion i form af ønsket om mindre målestok og lokalt producerede produkter. Det menneskelige møde og omsorgen bliver et salgsargument.

En kvinde i en butik
I takt med øget automatisering vil vi se en modreaktion i form af en satsning på håndværk og lokalfremstillede produkter.

Kaffekæden Starbucks indså dette for nogle år siden. Deres ansatte rundt om i verden fik nye direktiver om ikke at forberede flere kopper kaffe på samme tid. Kunderne skulle ikke have oplevelsen af et samlebånd, men hellere af en håndværkspræget proces.

Som så ofte før er udviklingen fuld af modsigelser. Job vil forsvinde, og virksomheder, der ikke følger med i de hurtige omstillinger, bliver smadret af konkurrenterne. Men at behovet for menneskelig arbejdskraft skulle ophøre – det er indtil videre ikke nogen bekymring.

For som komponisten Kjell Höglund sang i 1986 – selv om det var noget andet, han dengang havde i tankerne: ”Maskinerne er vores venner”.

Tekst: Eric Lund

Fodnote: Flere og flere tekster i dagbladene bliver skrevet af såkaldte journalistrobotter. Denne tekst er dog blevet skrevet af et menneske.

Kilder: World Economic Forum, Vox, Mayflower 400

Publiceret 02.06.2021