Økonomi

Myndig­hederne i Kina strammer skruen

Øget indsats mod monopoler og kamp for mere social lighed. På det seneste har centralregeringen i Beijing raslet med reguleringssablen, hvilket har haft store konsekvenser for investorerne og værdien af kinesiske selskaber. Det var dog ikke uventet, at myndighederne ville øge sit fokus på den regulatoriske agenda, siger chefstrateg Andreas Østerheden.

en skak konge med Kina flag besejre hvide skakbrikker.

Da den kinesiske pendant til Uber, Didi, forleden trodsede myndighedernes advarsler og lod sig børsnotere, reagerede styret i Beijing prompte. Officielt hed det sig, at brugernes data ikke var tilstrækkelig godt beskyttet, men ifølge chefstrateg Andreas Østerheden er det netop de kinesiske myndigheders fokus at sikre beskæftigelsen, modvirke monopoldannelse og vigtigt i denne sammenhæng datasikkerheden i forhold til USA. Præcis hvornår disse nedslag sker fra centralregeringen i Kina er selvsagt umuligt at forudsige, men reguleringsbølgen er kommet for at blive en tid endnu.

Andreas østerheden
Andreas Østerheden, chefstrateg

– Styrken af myndighedernes indgreb er nok kommet bag på investorerne, men det var frygten for bredere regulering, der for alvor skabte usikkerhed blandt investorerne, siger Andreas Østerheden om den seneste udvikling, hvor der blev barberet tusindvis af milliarder af dollar af børsværdien i de største kinesiske selskaber.

Således havde kinesiske IT-aktier i juli den værste måned siden den globale finanskrise i 2008. Også den private uddannelsessektor har stået for skud, ligesom centralregeringen også annoncerede øget regulering af byggesektoren. Det sker for at sikre mere stabilitet, og bl.a. forsøger regeringen at kontrollere prisudviklingen ved at hæve boligrenterne i de største byer som fx Shanghai.

Børshandel. Valutakursudsving. Faldende aktiekurser i kinesiske virksomheder. Faldet i de kinesiske aktieindekser. Børskris i Republikken Kina.

– Den udløsende faktor for den markedstumult, vi så forleden, var strenge tiltag rettet mod private uddannelsesvirksomheder, som nu ikke længere må genere profit, ligesom adgangen til kapital begrænses. Tiltagene omkring uddannelsessektoren er enestående i deres meget strenge form, men det giver alligevel især professionelle investorer kolde fødder, da de frygter, at disse indgreb breder sig til andre sektorer, forklarer Østerheden.

Opium for sindet
Et andet eksempel på en virksomhed, som har fået en hård medfart oven på myndighedernes skærpede regulering, er spilproducenten Tencent, som senest har måttet stoppe tilgangen af nye brugere til en af selskabets populære onlinetjenester pga. myndighedernes krav. ”Opium for sindet” kaldte en officiel talsperson for regeringen den voksende popularitet af onlinespil blandt især unge kinesere. En anden aktør i den voksende platformsøkonomi, Meitun, blev bedt om hæve lønnen og forbedre vilkårene for deres chauffører.

Lavet i Kina. Papkasser

– Det er meget tydelige tegn på, at Kina er villig til at ofre en vis økonomisk vækst for at reducere en række systematiske risici. Det er i tråd med de mål, der blev annonceret i 2017, hvor strategiske mål trumfer ”økonomisk vækst for enhver pris”. Stramning på den pengepolitiske front og en større oprydning indenfor kreditsystemet skal reducere de underliggende risici i det finansielle system, siger Andreas Østerheden.

Årsagen til, at uddannelsessektoren nu reguleres strengt, skal findes i Kinas sociale såvel som økonomiske målsætninger. Da kinesiske studerende næsten udelukkende måles på standardiserede prøver, lægges der stor vægt på sådanne prøver i skolen, og det er ekstremt almindeligt at tilkøbe uddannelse udenfor skoletiden for at komme i top. Målet med den nye forordning er dels at reducere stress, dels at øge kreativiteten og diversiteten blandt de studerende.

– At skolehjælp er blevet så centralt rammer familier med lavere indkomster, hvilket undergraver regeringens ide om mere social lighed.

Uddannelse koncept. 3d af skoleborde og kinesisk flag på hvid baggrund.

Ifølge Andreas Østerheden har staten de senere år forsøgt at reducere hjemmearbejdspresset i skolerne, men vakuummet er i stedet blevet udnyttet af private uddannelsesvirksomheder.

Breder reguleringen sig?
Vender vi blikket mod den stigende regulering af teknologisektoren handler det for regeringen i Beijing i høj grad om at modvirke monopolistisk adfærd, så store aktører ikke får held til at presse mindre aktører ud, og sidst, men ikke mindst at sikre den nationale sikkerhed i forhold til det teknologiske kapløb og handelskonflikten med USA (fx ved at begrænse datadeling).

– Vi betragter regulering i den form, som nu rammer uddannelsessektoren, som usandsynlig over for de store teknologiaktier, men der er ingen tvivl om, at pilen peger i retning af et øget regulatorisk fokus. Og her er den seneste markedsuro ikke nok til at få regeringen til at ryste på hånden, siger Andreas Østerheden.

Billeder: Shutterstock

Publiceret 09.08.2021