Kultur

Microsoft viser nye kontorer i Minecraft

Når eventyrverdenen møder virkeligheden, opstår der helt nye muligheder.

minecraft verden

Minecraft er ikke kun verdens mest populære computerspil med 91 millioner aktive brugere og 250 millioner downloads. Det bruges også, når virksomheder vil bygge VR-lignende modeller og gengivelser.

Microsoft har for eksempel opbygget en Minecraft-verden, hvor man viser personalet deres nye campus, der åbner i Redmond, Washington, i 2022. Komplekset består af mere end 100 bygninger, og 18 nye huse vil blive tilføjet i deres egen lille Microsoft-by.

Markus

Markus “Notch” Persson

Minecraft blev skabt som et soloprojekt af den svenske it-programmør Markus "Notch" Persson og solgtes til Microsoft for ca. 18 mia. kr. i 2014.

– Når man bygger i Minecraft, bygger man alt ud fra spillerens perspektiv og er hele tiden opmærksom på skalaen, siger James Delaney hos Blockworks, virksomheden, der brugte Minecraft til Microsofts VR-modeller. Han tilføjer, at traditionelle CAD-værktøjer hverken giver samme følelse eller tiltaler unge på samme måde.

Firmaet WPP, kendt som verdens største reklamevirksomhed, benytter sig også af Minecraft. Dér har man opbygget et selvstændigt univers, hvor alle virksomhedens 19 kontorer, der har hjemme i mange forskellige lande, ligger placeret ved siden af hinanden. På den måde kan medarbejderne deltage i events og lanceringer og besøge andre kontorer fra deres egne computere, uanset hvor de befinder sig.

minecraft verden

Minecraft billeder: Microsoft

Publiceret 01.10.2021