Kultur

Livet efter pandemien

Corona-pandemien er inde i opløbet – og derefter skal vi have spenderbukserne på, danse os svedige og spise som vilde dyr. Eller hvad?

Sandheden er lidt mere kompleks, bemærker The Economist, som har gennemgået politiske og økonomiske virkninger af tidligere pandemier.

Efter en pest, en alvorlig influenza eller en lungevirus følger der – som efter en krig – næsten altid økonomisk bedring. Men mange overlevende har også en vedholdende følelse af usikkerhed, og politisk turbulens er ikke ualmindeligt.

Læg dertil, at mennesker og virksomheder, der har gennemgået kriser, er åbne for at skrotte gamle strukturer og prøve nyt, hvilket kan bane vej for innovationer. 

Sidstnævnte er der flere eksempler på: Efter den sorte død i 1300-tallet blev Europas opdagelsesrejsende ivrige efter at udforske verden. Man var ganske enkelt ikke særlig bange for nye steder, fordi døden var så nærværende derhjemme.

Efter den spanske syge i 1918–1920 steg risikovilligheden blandt iværksættere, og der blev startet et rekordstort antal nye virksomheder i USA.

Og udbruddet af blandt andet ebola og sars har resulteret i, at iveren efter automatisering og robotisering er steget, viser forskning fra Den Internationale Valutafond, IMF. Robotter bliver ikke syge og spreder ikke smitte, hvis de håndteres korrekt. 

Hvordan er det så med økonomien? En ting er sikker, og det er, at folk sparer under kriser, hvor mulighederne for at bruge penge på fornøjelser mindskes. Under udbruddet af kopper i Storbritannien i 1870'erne blev husholdningernes opsparing fordoblet, under Første Verdenskrig fordoblede japanerne deres opsparingskapital, og da den spanske syge hærgede, sparede amerikanerne mere end nogensinde før.

”Efter den spanske syge i 1918–1920 steg risikovilligheden blandt iværksættere, og der blev startet et rekordstort antal nye virksomheder i USA.”

Når forbruget starter igen, når det værste er forbi, er folk som regel lidt forsigtige i starten. De spenderer, men forkæler ikke sig selv i overflod. Det er dog ofte nok til – i kombination med hjælpepakker – at få fart på økonomierne. I år forventes den amerikanske BNP-vækst at stige med mere end 6 procent, hvilket er et godt stykke over den gennemsnitlige vækst på godt 2 procent om året i perioden 2016–2019.

Prognosen ser tilsvarende ud i alle G7-landene, hvilket er usædvanligt. Faktisk har en så synkroniseret BNP-vækst ikke fundet sted siden 1950'erne, da verden begyndte at genvinde sin tro på fremtiden efter Anden Verdenskrig, noterer The Economist. 

Der er dog en fare for, at de rige, vaccinerede dele af verden vil komme sig efter covid-19, mens Indien, Brasilien og flere afrikanske lande stadig kæmper med lungevirussen. Pandemier har tendens til at blotlægge uretfærdigheder både regionalt og globalt, og det kan føre til politisk uro og sammenstød.

Det skete efter koleraudbruddet i Frankrig i 1830'erne, noget som de ulykkelige i musicalen Les Misérables synger om, og det er sket i Vestafrika, hvor voldsomhederne mod civile steg med 40 procent i forbindelse med ebola-udbruddet i 2013-2016. Sars- og zika-virusserne har også resulteret i øgede spændinger lokalt, ifølge IMF. 
Så er det heldigt, at corona-pandemien har gjort os europæere mere negativt indstillede over for ulighed. Det er forskere ved London School of Economics kommet frem til. Meget tyder også på, at beslutningstagere nu prioriterer at få folk tilbage i arbejde og hæve deres løn. Det skulle kunne bane vejen for en mere harmonisk genrejsning efter covid-19 end efter tidligere pandemier.

Publiceret 02.06.2021