Økonomi

Læg den rød-hvide klaphat (lidt) til side, når du investerer

De seneste uger har de rød-hvide aktier fået flere knubs end markedet generelt. Chefstrateg Andreas Østerheden anbefaler at se ud over egen nationale næsetip, når aktieporteføljen sammensættes.

containerskib, maersk
Foto: ArnoudNL / Shutterstock

Hjemlige investorer har altid haft en forkærlighed for danske aktier. Det forstår jeg godt. Danske selskaber har generelt en høj kvalitet og leverer år efter år varen, men de seneste uger har de rød-hvide aktier fået flere knubs end markedet generelt.

Danske aktier er faldet mere end udenlandske

Vi elsker de store danske selskaber som nationale klenodier. Mange af os har en portion enkeltaktier i porteføljen, ofte i virksomheder vi følger tæt i medierne – eller måske endda selv har arbejdet for. Og der er faktisk en god grund til, at vi kaster ekstra meget kærlighed efter bl.a. Vestas, Novo, Carlsberg og Mærsk, når vi skal placere vores penge i aktier. Danske virksomheder har i en årrække klaret sig rigtigt godt sammenlignet med deres udenlandske konkurrenter. Siden starten af september har det ledende danske indeks OMX C25 dog tabt 6,8 pct., mens det brede verdensmarkedsindeks (MSCI World All Countries) til sammenligning blot er faldet 2,2 pct. i danske kroner. Det er en kærkommen anledning til at minde om, at man som investor skal huske at se ud over Danmarks grænser, når porteføljen sammensættes.

Andreas østerheden

Chefstrategens hjørne

Som chefstrateg i Nordea har jeg ansvaret for Nordeas syn på investering og den kortsigtede investeringsstrategi i Danmark. Jeg forsøger at identificere de overordnede tendenser indenfor den økonomiske konjunkturcyklus, politik, indtjeningen i virksomhederne og ikke mindst pengepolitikken. Sammen med vores team forsøger jeg løbende at identificere muligheder på finansmarkederne og dermed tjene et merafkast til Nordeas kunder over tid.

Vi overvurderer værdien af det, vi allerede ejer

Der er dog også en anden forklaring på, hvorfor vi elsker de danske aktier. Indenfor adfærdsøkonomi kaldes den for ”endowment-effekten”. Den peger på, at alene effekten af, at vi allerede ejer en genstand kan øge vores opfattelse af dens værdi. Du kender det måske, hvis du eksempelvis skal sælge dit gamle sofabord på Den Blå Avis. Her vil du typisk opleve, at den værdi du tillægger noget, som du ejer, har tendens til at overstige, hvad det rent faktisk er værd. Kort sagt så forventer du at få mere for bordet, end andre er klar til at give.

Det danske indeks er snævert

Når man investerer, er det vigtigt ikke blot at tænke på risiko som sandsynligheden for tab, men også på risikoen for at gå glip af noget – et højere afkast. Mange har måske prøvet at stå på den forkerte togperron og se ens tog rulle forbi på den anden side. Det samme gælder det danske eliteindeks C25, som ikke blot er et snævert indeks målt på antallet af aktier, men faktisk heller ikke indeholder nogen teknologi-aktier af betydning. IT er den sektor, som de senere år har belønnet investorerne med de højeste afkast (bare tænk på Apple, Facebook og Google). Skal man have IT i sin portefølje, skal man se mod fx USA eller Fjernøsten, hvor der er mange interessante IT-selskaber.

I det danske indeks mangler vi ikke blot enkelte sektorer, men vi har også en tung overvægt af medicinal, som udgøres af relativt få meget store selskaber (ikke mindst Novo Nordisk). Stor vægt i enkelte danske selskaber giver høj selskabsspecifik risiko og kan give store udsving, som kunne være undgået. For at minimere risikoen anbefaler vi, at man investerer i flere hundrede selskaber. Den eksponering opnår man nemmest igennem en investeringsforening eller ETF’ere. Mindre kan også gøre det, men så kræver det igen, at man for en stund lægger den rød-hvide klaphat til side og ser udover det danske aktiemarked.

Tekst: Andreas Østerheden, chefstrateg

Publiceret 06.10.2021