Bæredygtighed

Kvindelige virksomheder er mere rentable end mandlige!

Ny rapport viser, at Nordiske startups med kvindelige grundlæggere er mere succesfulde end virksomheder startet af mænd. Således er både indtjening og og omsætning er højere i virksomheder med kvindelige grundlæggere.

– En af de stærkeste teorier om, hvorfor det er sådan, er, at virksomheder stiftet af kvinder er nødt til at gå længere og vise flere resultater, før de modtager risikovillig kapital. De skal simpelthen arbejde hårdere, siger Nora Bavey.

Hun er den ene af to partnere i venturekapitalfirmaet Unconventional Ventures (UV).

UV lever op til sit navn – de er ukonventionelle. Ind til videre har de investeret i otte nyoprettede virksomheder, som alle har det til fælles, at de er blevet startet af såkaldte "underrepræsenterede grundlæggere" inden for områder som femtech, fintech, foodtech og diversity tech.

For andet år i træk har UV nu udgivet en rapport, Nordic Startup Funding, der sætter tal på, hvordan risikovillig kapital fordeles blandt aspirerende virksomheder.

Blandt andet kan man læse, at selskaber grundlagt af kvinder, sammenlignet med virksomheder grundlagt af mænd, modtager 66 procent af kapitalen på et tidligt tidspunkt, men på et senere tidspunkt kun en tredjedel

– Du investerer således mindre i virksomheder med kvindelige grundlæggere, selv om virksomhederne har en bedre "track record". Virksomheder med kun mandlige grundlæggere får deres investeringer tidligere i processen på mindre resultater, siger Nora, der mener, at en forklaring kan være, at det for det meste er mænd, der bevilger bidragene.

– Det betyder noget, hvordan sammensætningen ser ud, der hvor pengene kommer fra: I dag er andelen af mænd blandt investorerne 88 procent, siger Nora, der besluttede at blive venturekapitalist, da hun for nogle år siden startede virksomheden Unitech.

Tanken bag Unitech var at øge mangfoldigheden i den nordiske tech-branche. Virksomheden beskæftiger sig med uddannelse inden for blandt andet Blockchain-teknologi og AI, og de fleste af dem, der blev uddannet, var kvinder med udenlandsk baggrund.

Nora Bavey tog 40 møder med investorer uden at få bid.

– De spørgsmål, jeg fik omkring forretningsidéen, handlede mere om, hvem jeg var, end om forretningsmodellen.

Og det er ikke usædvanligt, siger hun.

Af de 1.733 teknologivirksomheder, der er startet i Norden de seneste ti år, er kun 110 grundlagt af kvinder. Det svarer til 6,35 procent. Når man ser på, hvor meget risikovillig kapital der er investeret i de selskaber, er tallet kun 2,21 procent.

– Venturekapitalister ser mere potentiale i virksomheder grundlagt af mænd og større risiko i virksomheder grundlagt af kvinder. Det er fastslået, at mænd får flere spørgsmål omkring potentialet, mens kvinder skal besvare spørgsmål om risici, og det bunder i fordomme om mandlig og kvindelig iværksætterånd. Men det kan også skyldes, at der er meget få kvindelige iværksættere i denne sektor.

Tekst: Tommy Jeppsson

Publiceret 01.12.2020