Bæredygtighed

Klimaekspert: Klimakrisen skal ind i bestyrelseslokalet

Kirsten Halsnæs

Modstand od flyrejser, ændrede madvaner og klimaaktivisten Greta Thunbergs seneste manifestation. Det er tydeligt, at klimaspørgsmålet har vist sig som et af de vigtigste – og mest bekymrende – for folk i Norden. Men hvad skal man egentlig gøre for at bidrage til en mere bæredygtig verden som privatperson? Skal man stoppe med at flyve og droppe rødt kød?

Kirsten Halsnæs

Beskæftigelse: Klimaprofessor ved Danmarks Tekniske Universitet. Har de sidste 20 år leveret forslag og løsninger i den offentlige klimadebat og formidlet relevante miljøoplysninger. Kirsten er også en af hovedforfatterne til FN’s klimarapporter.

Udmærkelser: Modtager af Forskningskommunikationsprisen i 2019 fra Danmarks Frie Forskningsfond. Var en del af FN’s klimapanel, som sammen med Al Gore fik Nobels Fredspris 2007.

Nej, vurderer den anerkendte danske professor og klimadebattør Kirsten Halsnæs, som mener, at få mennesker er klar over, at kun tre procent af drivhusgasserne i verden kommer fra flyvning.

– Hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne til 2 grader eller 1,5 grader, kræves der en indsats i alle sektorer. Det handler derfor om vedvarende energi, effektivitetsforbedringer, besparelser i industri og bygninger samt mindre vejtransport og nye renere transportmidler. Landbruget skal også inkluderes med initiativer inden for både produktion og konsumption. At stoppe med at flyve er for ensidigt og vil aldrig kunne få bred støtte.

Ensidigt at boykotte rødt kød løser heller ikke klimaspørgsmålet, det kan tilmed være farligt at forenkle tingene til én ret på spisebordet, ifølge Halsnæs. At spise bæredygtigt handler om at sætte sig ind i hele madens produktionskæde – som også omfatter f.eks. foder, forarbejdning og transport.

Desuden kan klimabevidste personer hjælpe til ved at leve energivenligt, genanvende og reducere deres madaffald. Men hvis klimakrisen skal tackles ordentligt, skal den op på politisk niveau og ind i bestyrelseslokalet.

Halsnæs mener, at fokus skal være på innovationer inden for energi, landbrug og transport – og motivere hurtigt voksende økonomier til at følge den globale Paris-aftale om klimaet. Hun ønsker også at se en CO2-skat.

Tror du, vi kan klare klimakrisen – er du optimist eller pessimist? 

– Jeg er optimist, der er mange løsninger og politisk vilje, og der er sket meget større fremskridt i energisektoren end forventet de seneste 20 år.

Publiceret 08.07.2019