Økonomi

Investorerne delt i to lejre: Glasset halvt tomt eller halvt fyldt?

Foto: Shutterstock

Aktiemarkederne har taget nogen op- og nedture de seneste uger. I sig selv er de markant udsving måske ikke så bemærkelsesværdige, situationen taget i betragtning, da vi i løbet af de seneste måneder har vænnet os til markante aktiekursudsving. Med flere lidt anstrengte tekniske indikatorer synes aktiemarkederne udsat på kort sigt. Efter de seneste måneders/ugers massive stigninger ville man normalt forvente begejstring og optimisme blandt investorerne. Det synes dog ikke at være tilfældet denne gang. Der hersker fortsat en udbredt pessimisme og skepsis blandt investorerne med forsigtig positionering til følge. Optimismen synes dog at være for opadgående. Inden jeg kommer til vores syn på den aktuelle situation, så synes der at være to overordnede forklaringer på de seneste måneders aktiekursstigninger, som investorerne tillægger forskellig værdi: 

1 Stigningen er primært drevet af likviditet og regeringers penge- og finanspolitiske stimulustiltag og har ikke bund i fundamentale forhold.

2 Stigningen tager udgangspunkt i fundamentale forhold: Regeringstiltag og smittespredning, der er mindre end frygtet, vil føre til et stærkere opsving uden væsentlige langsigtede negative konsekvenser for den økonomiske vækst og indtjeningen. Og med obligationsrenter tæt på nul på de fleste udviklede markeder har investorerne heller ikke andre muligheder end at investere i mere risikofyldte alternativer.

Som udgangspunkt har jeg forståelse for begge synspunkter. Pessimisterne vil formentlig påpege, at der fortsat er stor usikkerhed om dybden, varigheden og de langsigtede effekter af det økonomiske tilbageslag som følge af coronakrisen. Ledigheden kan holde sig på et højt niveau i længere tid, mange virksomheder kan gå konkurs, og privatforbruget og investeringerne vil falde. Langsigtede effekter som øgede gældsniveauer, deglobalisering og en stigning i antallet af zombievirksomheder, altså virksomheder som slæber rundt på en høj gæld, er også forhold, der er med til at påvirke vækstudsigterne negativt på længere sigt. Men ikke desto mindre synes markedet indtil videre at tage den risiko med ophøjet ro, da der er rigelig likviditet fra centralbanker og hjælpepakker fra regeringer.

Optimisterne vil hævde, at tiltag fra regeringer og centralbanker vil holde hånden under økonomien gennem krisen. Derudover at virussen formentlig kan inddæmmes ved ikke alt for omkostningskrævende foranstaltninger som fx hygiejne og selvisolering i tilfælde af virussymptomer. De vil påpege, at markedet fra et ’bottom up-perspektiv’ generelt set og helt rationelt synes at indregne, hvordan sektorerne indtjeningsmæssigt er påvirket af virussen. De vil måske hævde, at teknologien kan opveje nogle af de mere negative langsigtede effekter: Virksomheder tilskyndes til at investere i fx robotter og kunstig intelligens, da de står overfor øgede lønomkostninger, hvis de vælger at flytte produktionen hjem, fx fra Asien. Endelig og allervigtigst så ”tvinger” manglen på lønsomme, risikofri alternativer investorerne ind i aktier og andre risikofyldte aktiver.

Der er sjældent en enkelt sandhed her i verden. Og du efterlyser måske efterhånden mit standpunkt i denne sag.

Indtil videre har opsvingets styrke overrasket mig. Rent teknisk burde markederne have oplevet en pause/korrektion for længe siden. Omvendt er den nuværende økonomiske og politiske usikkerhed enorm både på kort og længere sigt, og det peger i retning af lavere (indtjenings)vækst fremover og højere risikopræmier. Men på trods af stor økonomisk usikkerhed for tiden er tilskyndelsen til at investere i risikofyldte aktiver større end nogensinde før, da de risikofri alternativer (læs: statsobligationer) giver afkast tæt på nul og måske snarere negative realafkast (også det, man kan kalde TINA – There Is No Alternative). Afkast fremover bliver ikke gratis – det er der ikke noget, der er på finansmarkederne. Det kommende år bliver først og fremmest et år med øget volatilitet – det gælder både økonomisk, politisk og på de finansielle markeder. Vi forventer ikke en gentagelse af den mest volatile periode i et århundrede tilbage i marts, men vi vurderer, at de seneste to år kan give et fingerpeg om, hvad vi kan forvente fremover. Men på trods af usikkerheden har vi risiko i porteføljerne i form af kreditobligationer og et cyklisk tilt i vores allokering indenfor aktier. Og i et marked hvor politikere er fast besluttet på at løfte økonomien, er det et miljø, hvor man skal passe på med at blive for negativ.

Tekst: Andreas Østerheden, chefstrateg

Publiceret 02.07.2020