Bæredygtighed

Invester bæredygtigt og gør en forskel

Karim Sayyad. Senioranalytiker inden for bæredygtig finansiering hos Nordea.

At spise mindre kød og foretage klimakompenserede flyvninger er al ære værd. Det er dog ved at investere bæredygtigt, at vi som privatpersoner virkelig kan gøre en forskel for klimaet – og fremtiden.

– Effekten af, hvad vi kan opnå ved at flytte kapital, kan betyde langt mere på globalt plan end fx. kildesortering, selv om det også er vigtigt, siger Karim Sayyad, senioranalytiker i Nordea med fokus på sustainable finance (bæredygtig finansiering, red) og medforfatter til bogen Guld og grønne skove.

Karim Sayyad

• Senioranalytiker inden for bæredygtig finansiering hos Nordea. Analyserer virksomheder og sektorer ud fra forretningsetiske, miljømæssige og sociale kriterier. Ansvarlig for påvirkningsdialoger, der skal få virksomhederne til at ændre deres bæredygtighedsarbejde. Har tidligere bl.a. arbejdet med Nordeas kapitalforvaltning.

• Født og opvokset i Stockholm. Kandidatgrad i finansiering, bachelorgrad i økonomi. Studier i sustainable finance (bæredygtig finansiering) ved University of Oxford.

• Har skrevet bogen Guld og grønne skove: Invester klimavenligt, og bliv rig sammen med Sasja Beslik. Der anviser forfatterne konkret, hvordan man investerer rentabelt og samtidig bidrager til, at verden bliver mere bæredygtig.

– Det er inkonsekvent at droppe en flyvetur om året, og samtidig investere i kinesiske kulvirksomheder gennem sin pensionsopsparing.
Klimavenlige besparelser betyder, at man sikrer, at de investerede midler kun placeres i virksomheder og fonde målrettet et skifte henimod en bæredygtig fremtid. Helt konkret kan det dreje sig om at undgå virksomheder, der beskæftiger sig med fossile brændstoffer, og i stedet investere i bæredygtige virksomheder inden for fx  energi-, infrastruktur- og fødevarebranchen.

Ifølge Karim Sayyad er denne type investeringer steget markant de seneste 10 år. Trods dette er det meste af al forvaltet kapital i verden – over 85 procent – fortsat ikke placeret ud fra bæredygtighedsmål.

Det kan skyldes forestillingen om, at bæredygtige investeringer giver et ringere afkast. Men det er ikke tilfældet; en investor kan opnå lige så godt et afkast ved at investere ansvarligt og have en god spredning i porteføljen.

Karim Sayyad håber, at der vil ske en ændring, så flere og flere vælger at gå over til bæredygtige investeringer.

– Der er brug for rigtig meget kapital for at nå målene i Paris-aftalen eller FN's mål for bæredygtig udvikling. Private investeringer udgør en stor del af dette, ikke mindst den pensionsopsparing, der også er langsigtet, 30-40 år eller mere. Her kan man virkelig gøre en forskel i sit valg af investeringer

Publiceret 31.08.2019