Bæredygtige investeringer

"Interessen for bæredygtige investeringer stiger"

Stadig flere kunder ønsker rådgivning om bæredygtige investeringer. Og faktum er, at bæredygtighed kan bidrage til såvel bedre afkast i fondene som til langsigtede kunderelationer. Noget, man ikke mindst har set under forårets uro på aktiemarkedet. Dette er kun begyndelsen, mener Eva Palmborg, ansvarlig for bæredygtige investeringer i Nordeas Investment Center.

Du har længe arbejdet med bæredygtige investeringer i Nordea. Fortæl lidt om, hvordan udviklingen har set ud?

– I flere år arbejdede jeg med institutionelle investorer. Det er kommuner og regioner, fagforbund, fonde, pensionsforvaltere og den type aktører, der har en klar opgave fra medlemmer eller skatteydere. Den sektor har virkelig drevet udviklingen. Hvis man er ansvarlig for sundhedsplejen i en region, er det naturligt, at man ikke investerer sin kapital i aktiviteter, der risikerer at forringe folks helbred, bare for at tage et konkret eksempel.

Eva Palmborg

Job: Chef for bæredygtige investeringer i Nordea Investment Center.

Bor: i centrum af Stockholm.

Familie: Mand, en treårig datter, et barn på vej og en hund.

Fritidsinteresser: At være på landstedet i skærgården, passe haven, være i naturen.

 

Hvad er der sket i de seneste år?

– Forbrugere, erhvervsliv, investorer og regeringer har fået øjnene op for, at nogle af de største globale udfordringer, vi står overfor, vedrører bæredygtighedsspørgsmål. Parisaftalen 2015 har haft stor betydning, på samme måde som FN's 17 bæredygtighedsmål.

Hvordan er interessen hos private banking-kunder og andre privatkunder?

– Interessen er stigende i takt med, at folk bliver mere og mere bevidste. For forbrugerne har det været lettere at koble bæredygtighedsspørgsmålet til deres eget forbrug. Vi har for eksempel set et opsving i økologisk mad og mere bæredygtig transport. Det har været vanskeligere at koble det til besparelser. At køre elbil samtidig med, at man placerer pensionen i olieselskaber, går ikke rigtigt hånd i hånd.

Hvordan arbejder banken generelt set med at tilbyde bæredygtige alternativer?

– Vi er mange i Nordea, der arbejder med bæredygtige investeringer. Lige fra dem, der påvirker selskabet i en mere bæredygtig retning gennem aktivt ejerskab, til dem, der skaber og forvalter bæredygtige investeringsløsninger – og til dem, der i sidste ende giver kunderne rådgivning og information, så de kan træffe deres beslutninger. Nordea har været gode til at arbejde med dette.

Hvordan?

– Siden begyndelsen af 2019 har vi stillet et obligatorisk spørgsmål til vores kunder, om hvorvidt de ønsker, at rådgiveren skal tænke bæredygtighed ind i forbindelse med rådgivningen. Det spørgsmål er nu blevet stillet omkring 600.000 gange, og flere og flere kunder ønsker, at vi gør det. Blandt Private Bankings kunder er det mere end halvdelen, der siger ja. Meget taler for, at det bliver påbudt ved lov at stille dette spørgsmål, så dér vil vi med det fungerende system og erfarne rådgivere allerede være godt med.

Hvad er argumenterne for at investere i bæredygtige fonde?

– Ud fra et kundeperspektiv kan det dreje sig om værdier. Mange ønsker ganske enkelt ikke at placere penge i virksomheder, der ikke håndterer bæredygtighed på en god måde. Men der er også investeringsmæssige argumenter. Virksomheder, der har en god udgangsposition med hensyn til bæredygtighed, kan formentlig klare sig bedre i fremtiden. Det er mange enige om.

– I min enhed har vi for nylig gennemgået akademiske studier, der har sammenlignet afkastet på investeringer med forskellige strategier. Dem, der udelukkende anvender ekskludering, hvor man fravælger selskaber af moralske eller etiske grunde, mangler stærke beviser for, at de giver overskud til deres investorer. Derimod har strategier, der tager hensyn til ESG-faktorer (Environmental Social Governance, dvs. miljø-, sociale og forretningsetiske faktorer) vist gode resultater.

– Vi har også set, at sammenlignet med andre fonde har frasalget af bæredygtige fonde været mindre her under coronakrisen.  

Hvordan tolker du, at kunderne i højere grad har holdt fast i deres bæredygtige fonde?

– Jeg tror, det skyldes to ting. Dels har fondene klaret sig bedre end andre, når for eksempel olieindustrien har haft det svært. Dels kan det være, at investeringsbeslutninger, der er værdibaserede, giver kunderne en mere langsigtet tankegang, hvilket får dem til at blive.

Kan bæredygtige investeringer ændre verden?

– Når vi tager emnet op 600.000 gange, bliver vores kunder mere bevidste, så det er klart, at det gør en forskel. Det er også vigtigt at påvirke virksomhederne til at tage større ansvar – deres indvirkning på miljøet er så meget større. Kildesortering er godt, men det har en langt større effekt, når virksomhederne får ansvar for deres affaldshåndtering. Hvis kunderne viser, at de vil lægge deres investeringer i fonde med kapitalinteresser i disse virksomheder, vil det have stor indvirkning.

3 spørgsmål
Eva Palmborg om …

... hvad Nordea kan tilbyde vedrørende bæredygtige investeringer?

– Vores tilbud med ekstra fokus på bæredygtighed kaldes Bæredygtigt valg. Her har vi valgt en række fonde, hvor vi sikrer, at bæredygtighed integreres i ledelsen på en systematisk måde. Det er vigtigt, at man som investor ikke kun ser på den seneste investering, fonden har foretaget, men på, hvordan ledelsen aktivt arbejder med disse spørgsmål – alt fra påvirkningsdialoger til investeringsbeslutninger. I Bæredygtigt valg har vi foretaget en nøje vurdering, og der er også strenge krav til, hvilke fonde der er medtaget.

... hvordan coronakrisen vil påvirke bæredygtighedsarbejdet i et større perspektiv?

 – Det har vi stadig til gode at se, men det afhænger naturligvis meget af, hvordan de langsigtede støttepakker bliver udformet for at få gang i den økonomiske genopretning i verden, og hvordan de i næste led støtter klimaomstillingen. Økonomisk vækst og globale udledninger er hidtil gået hånd i hånd, og kun under økonomiske kriser har vi set udledningerne mindskes: Er det muligt at tackle de to kriser samtidigt – økonomisk genopretning og reduktion af udledningerne? De støttepakker, der diskuteres drøftet efter coronakrisen, er rekordstore og væsentligt større end ifm. finanskrisen i 2008. Forskellen fra finanskrisen er blandt andet, at vi nu har en global klimaaftale, og at omkostningerne ved vedvarende energi står sig meget bedre i konkurrencen mod kul, gas og atomkraft. Forudsætningerne for at udforme pakkerne, så de understøtter klimamålene og en bæredygtig genopretning, burde være gode, og i så fald vil det have en betydelig indflydelse på bæredygtighedsarbejdet. Det bliver også meget interessant at følge, hvordan coronakrisen påvirker folks adfærd i forhold til rejser og forbrug.

– Ud over miljøspørgsmålene er det vigtigt ikke at miste de sociale aspekter af syne, når det gælder bæredygtighedsarbejde. Risikoen er, at coronakrisen vil øge kløfterne mellem høj- og lavindkomstgrupper (som forskning viser, at det er sket efter tidligere pandemier), og at det især er mennesker, der arbejder i blandt andet servicebranchen, der rammes hårdest.

– Selv om de sociale aspekter længe har været en central del af en bæredygtighedsanalyse af en virksomhed, tror jeg, at de vil få endnu mere opmærksomhed fremover. Den måde, virksomheder har handlet på under coronakrisen, viser for eksempel, hvordan man har prioriteret medarbejderes ansættelsesforhold, økonomiske sikkerhed og adgang til sundhedspleje.

… sine forbilleder i bæredygtighedsarbejdet!

 – Der udføres bæredygtighedsarbejde på så mange forskellige fronter, fra forskere over politikere til virksomheder, så det er svært at vælge et enkelt forbillede. Der er så mange, der har arbejdet med disse spørgsmål i lang tid. Men hvis jeg skal nævne en ting, så synes jeg, at det arbejde, som forskerne bag IPCCs rapport udfører om klimaforandringer, er beundringsværdigt. Lige som jeg sætter pris på individuelle profiler som Greta Thunberg og Al Gore for deres evne til at råbe os op.

Publiceret 12.08.2020