Innovation

I menneskehedens tjeneste: Levende maskiner

De er ikke dyr – men heller ikke traditionelle robotter. Forskerne ved University of Vermont og Tufts University i USA kalder de knapt millimeterstore xenobots, som de har forsket sig frem til, for en helt ny livsform.

– De er nye, levende maskiner . . . en programmerbar organisme, forklarer Joshua Bongard, dataforsker og robotekspert i Vermont.

Xenobots er blevet udviklet ved hjælp af hud-, hjerte- og stamceller fra den afrikanske store sporefrø, hvis latinske navn Xenopus laevis har givet væsenet sit navn.

En xenobot kan gå, svømme, arbejde sammen i grupper og klare sig uden mad i flere dage. Anvendelsesområderne er uendelige: De kan transportere medicin inde i menneskekroppen, rense vores arterier for belægninger, samle mikroplast i havene, rydde op ved situationer med radioaktivitet og bidrage i forbindelse med forskning.

De bittesmå klat-lignende figurer, hvis fremkomst er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, er mindre end en millimeter lang og har lyserød hud, der heler af sig selv, hvis der kommer et sår.

Og når en xenobot dør, er der efter godt en uges tid kun en samling nedbrydelige celler tilbage. Det skal sammenlignes med al den metal og plast, der skal tages hånd om, når de ’ægte’ apparater, man i dag bruger inden for pleje og forskning, skal skrottes.

Film: University of Vermont

Publiceret 30.03.2020