Bæredygtighed

Hvad gør verdens 10 rigeste for miljøet?

Nogle bidrager med milliardbeløb og brænder for at gøre en forskel – andre er ikke nær så engagerede eller villige til at få pungen op af lommen.

Illustration: Valero Doval

Hvordan opfører de allerrigeste sig, når det gælder miljøet? Det amerikanske magasin Forbes har undersøgt engagement og miljøforpligtelse hos verdens 10 rigeste personer.

I undersøgelsen har man blandt andet taget højde for, om de virksomheder, personerne er aktive i, har underskrevet Science Based Targets-initiativet (SBTi), en koalition af internationale organisationer, der støtter og uafhængigt vurderer virksomheders forpligtelser til at mindske CO2-udledningerne til nul.

SBTi har sat to tidsfrister: halvering af udledninger inden 2030 og derefter nuludledning inden 2050. Virksomhederne har to år til at indsende deres mål, når de forpligter sig til SBTi.

Jeff Bezos
Foto: Lev Radin/Shutterstock

Nr. 1 Jeff Bezos

Nettoværdi: $194,4 mia.

Har skabt sin formue på: Amazon

SBTi-forpligtelse: Ja, men der er ikke indsendt mål endnu.

Bezos har givet mange løfter om at tackle klimaforandringerne de seneste år og har efter en lidt halvhjertet start sat tempoet en smule op. Amazon har blandt andet lanceret deres eget initiativ, The Climate Pledge, der indtil videre er underskrevet af 104 andre virksomheder, som lover at reducere CO2-udledningerne til nul senest i 2040.

Amazon har også oprettet en klimafond på $2 mia. til investeringer i nye miljøteknologier. Virksomheden hævder at være verdens største køber af vedvarende energi og har opstillet interne mål om at have 100.000 el-leveringsbiler i drift inden 2030 og at støtte CO2-reducerende teknologi i skytjenester.

Amazons seneste bæredygtighedsrapport, dateret juni 2020, giver et indtryk af den udfordring, som e-handel står over for: Jo mere virksomheden sælger, jo større er klimaudslippet. Amazon har valgt et nyt mål for at definere sit klimaaftryk, "CO2-intensitet", og angiver, at dette faldt med 5 procent i 2019 sammenlignet med 2018 – trods øget fortjeneste. Kritikere hævder, at foranstaltningen kan bruges til at pynte på tallene.

På et personligt plan gik Bezos og omkring 20 højt profilerede investorer anført af Bill Gates med i Breakthrough Energy Ventures i 2016. Målet er at investere mindst $1 mia. i virksomheder, der udvikler nye nuludledningsteknologier. Bezos’ egen Earth Fund modtog $10 mia. sidste år, og i november donerede han $790 mio. til 16 miljøgrupper – 100 af dem til Verdensnaturfonden.

Bernard Arnault
Foto: Jérémy Barande

Nr. 2 Bernard Arnault

Nettoværdi: $179,9 mia.

Har skabt sin formue på: Moët Hennessy - Louis Vuitton

SBTi-forpligtelse: Ja, i februar 2020, men der er ikke opstillet mål.

Arnault er kongen af luksus, og hans imperium, kaldet LMVH, består af næsten 80 mærker, heriblandt Moët & Chandon og Louis Vuitton. Det er smykker, mode, spiritus, makeup og yachts – brancher med mildt sagt komplekse udfordringer på bæredygtighedsområdet.

Luksuskoncernens program LVMH Initiatives For the Environment (LIFE) blev omdøbt til "LIFE 360" i december 2020, da man præsenterede sit mål om at bruge 100 procent vedvarende energi og fjerne al fossilbaseret plast i emballager inden 2026. LVMH lovede i 2017 at nedbringe sine udledninger med 25 procent inden 2020, et mål, man siger ikke blot er nået, men også overgået med en reduktion på 37 procent.

LVMH afviste at deltage i Fashion Pact, ledet af rivalen Kering, med begrundelsen: "Vi foretrækker handlinger frem for pagter". Arnaults personlige bidrag og engagement i miljøet er ikke kendt, men man kan måske finde en antydning i hans ord om Greta Thunberg, som han mener "fuldstændig helliger sig katastrofisme". Arnault tilføjede: "Jeg foretrækker positive løsninger, der gør situationen mere optimistisk".

Elon Musk
Foto: Naresh777 / Shutterstock

Nr. 3 Elon Musk

Nettoværdi: $175,5 mia.

Har skabt sin formue på: PayPal, Tesla, Solar City

SBTi-forpligtelse: Nej.

Musk blev dollarmilliardær i 2012 takket være Tesla og solcellefirmaet SolarCity – to virksomheder, der tilbyder alternativer til fossile brændstoffer. Musk har brugt sin indflydelse til at tale for en CO2-afgift, til at fordømme klimafornægtelse, og han forlod desuden en rådgivende rolle i Det Hvide Hus, efter at præsident Trump trak USA ud af Parisaftalen.

Teslas første konsekvensrapport i 2019 fokuserer på, hvordan virksomheden Tesla sparer energi og undgår spild snarere end at opstille mål. Nogle kommentatorer har kritiseret virksomheden for ikke at give tilstrækkelig information om dens udledninger, energiforbrug og voksende CO2-aftryk.

I februar lovede Musk $100 mio. til nonprofit-organisationen XPrize for at få udviklet løsninger, der renser luften for 10 gigatons CO2 om året frem til 2050. Donationen kommer fra Musks egen fond.

Bill Gates
Foto: Frederic Legrand - COMEO / Shutterstock

Nr. 4 Bill Gates

Nettoværdi: $130,4 mia.

Har skabt sin formue på: Microsoft, investeringer

SBTi-forpligtelse: Ja, Microsoft satte i september 2019 et mål om at anvende 100 procent grøn strøm senest i 2030 og mindske udslip af drivhusgasser med 30 procent frem til 2030. Microsoft har også underskrevet Amazons Climate Pledge.

Gates har muligvis mistet sin placering som verdens rigeste, men han er den af verdens milliardærer, der er blevet mest kendt for klimaengagement og filantropi. Han har endda skrevet en bestseller om emnet: How To Avoid A Climate Disaster.

Virksomheden, der gjorde Gates til milliardær, Microsoft, har sat et af teknologiverdenens mest ambitiøse klimamål: et CO2-negativt 2030 – altså at fjerne mere kuldioxid fra atmosfæren, end man genererer.

Microsoft vil tillige vaske sit historiske CO2-aftryk væk ved at "fjerne al kuldioxid, som virksomheden har udledt enten direkte eller gennem elforbruget, siden den blev grundlagt i 1975". Hvordan det bliver med den sag nu, hvor Bill Gates har forladt Microsofts bestyrelse, er uklart.

I 2015 donerede Gates $2 mia. til arbejdet mod klimaforandringerne. Det år samlede han også andre virksomhedsledere som Bezos og Mark Zuckerberg for at starte Breakthrough Energy Coalitions investeringsdel Breakthrough Energy Ventures med et budget på $1 mia. Der er hidtil blevet investeret i 40 virksomheder inden for miljøteknologi.

Mark Zuckerberg
Foto: Frederic Legrand - COMEO / Shutterstock

Nr. 5 Mark Zuckerberg

Nettoværdi: $110,3 mia.

Har skabt sin formue på: Facebook

SBTi-forpligtelse: Ja, i september 2020, men der er ikke opstillet mål.

Lige efter Earth Day i april meddelte Zuckerberg, at Facebook var nede på nul i forhold til sine egne CO2-udledninger og nu også har nulmål for indirekte udledninger – såsom forretningsrejser – inden 2030.

Facebooks bæredygtighedsarbejde fokuserer på vedvarende energi. Virksomheden pralede med at være den største køber af vedvarende energi i 2019, en titel, der senere blev overtaget af Google – og derefter af Amazon, den nuværende rekordindehaver – men nu planlægger Zuckerberg at investere i "kuldioxidrensningsprojekter og naturbaserede løsninger".

I 2015 sagde Zuckerberg, at han støttede Gates’ energikoalition, men det er uklart, hvor meget han har bidraget til den. Samme år startede han og hans kone Priscilla Chan The Chan Zuckerberg Initiative, en velgørenhedsorganisation, hvortil de overdrog 99 procent af deres Facebook-aktier. Ingen af fondens fokusområder handler specifikt om klimaet. 

Warren Buffett
Foto: Kent Sievers / Shutterstock

Nr. 6 Warren Buffett

Nettoværdi: $104,6 mia.

Har skabt sin formue på: Berkshire Hathaway

SBTi-forpligtelse: Nej.

I sit brev til Berkshire Hathaways aktionærer skrev Buffett i 2015, at klimakatastrofer kan øge fortjenesten for forsikringsselskaber. For en, der omtales som "Oraklet fra Omaha", er denne udtalelse muligvis ikke ældet så godt, især ikke efter de seneste års katastrofale brande, orkaner og oversvømmelser.

I brevet understregede Buffett selskabets tilsagn om at støtte Parisaftalen, men modsatte sig en rapport om klimaforandringernes indvirkning på virksomheden. I de seneste seks år har Buffetts holdning til klimarisici ikke ændret sig – han modsatte sig også et nyt aktionærforslag i 2021 om at indberette klimaforandringer. 

Larry Ellison
Foto: drserg / Shutterstock

Nr. 7 Larry Ellison

Nettoværdi: $101,3 mia.

Har skabt sin formue på: Oracle

SBTi-forpligtelse: Nej.

Ellison gik af som administrerende direktør for softwarefirmaet Oracle i 2014, men er stadig bestyrelsesformand og teknologichef. På Oracles websted står, at "Oracle forstår, at bæredygtig forretning er god forretning," og Ellisons vigtigste hobby, sejlads, giver indsigt i hans bæredygtighedsetik.

Han startede SailGP-katamarankapsejladsen i 2018 med sloganet "Powered by nature", men hans mest ambitiøse projekt er Hawaii-øen Lanai. Han købte øen i 2012 for $300 mio. og vil gøre den til en ren energi- og sundhedsdrøm. På Lanai har han grundlagt sundhedsfirmaet Sensei med luksusspaet Sensei Retreat, der koster $3.000 pr. nat, og solcelledrevne, hydroponiske (dvs. uden jord) drivhuse på Sensei Farms. Husene kører udelukkende på solenergi, hvilket også er Ellisons mål for resten af øen.

Ellison lukkede sidste år sin fond efter at have brugt de fleste af sine donationer på uddannelse og pleje ifm. Covid-19-pandemien. 

”Filantropi er definitionen af ikke-bæredygtig,” sagde han til Forbes i april sidste år. "Forretning er definitionen af bæredygtig."

Larry Page
Larry Page. Foto: Marcin Mycielski

Nr. 8 og 9 Larry Page og Sergey Brin

Nettoværdi: $98,9 mia. og 95,9 mia.

Har skabt deres formue på: Google

SBTi-forpligtelse: Nej.

Google blev grundlagt under mottoet "Don’t be evil" og var en af de første store virksomheder, der forsøgte at blive CO2-neutral. I 2009 tilkendegav man, at udledningerne fra 2007 og nogle fra 2008 var blevet neutraliseret ved at købe "CO2-kompensationer af høj kvalitet". Siden har Google oprettet et nyt moderselskab, Alphabet, der sigter mod at køre sine datacentre og Googles campus på helt ren energi inden 2030.

Google-grundlæggerne har altid talt højt om deres klimaengagement – som i 2014, da de forlod lobbygruppen American Legislative Exchange Council for dens forbindelser til klimafornægtere. Men nogle år senere fik de selv kritik, da de holdt et arrangement på et hemmelighedsfuldt sted i Italien. Ikke fordi det kostede $29 mio., men fordi mange af deres A-liste-gæster kom dertil i privatfly for at diskutere klimaforandringer.

Parret har lignende forretningsinteresser inden for innovativ teknologi. Page har investeret i asteroide-mineselskabet Planetary Resources og flybilselskaberne Kitty Hawk og Opener. Mens Brin angiveligt har investeret millioner af dollars i et brint- og heliumdrevet luftskib, der skal bruges i katastrofezoner.

Françoise Bettencourt Meyers
Foto: Françoise Bettencourt Meyers / Facebook

Nr. 10 Françoise Bettencourt Meyers

Nettoværdi: $81,6 mia.

Har skabt sin formue på: L'Oréal

SBTi-forpligtelse? Ja, i april 2018 påtog L'Oréal sig at nedbringe deres totale udledning af drivhusgasser med 25 procent frem til 2030 i forhold til 2016 og med 100 procent på sine fabrikkerne inden 2030.

Verdens rigeste kvinde, Françoise Bettencourt Meyers, er barnebarn af kemikeren, der grundlagde L'Oréal i 1907. I Frankrig har en langvarig skandale, der bl.a. involverede hendes mor, en fotograf og præsident Sarkozy gjort hende både superberømt og sky.

Hun ejer 33 procent af L'Oréal, som har flere offentlige tilsagn om at nedbringe sine udledninger. I 2030 lover man desuden, at 95 procent af ingredienserne i L'Oréals produkter skal komme fra "vedvarende plantekilder, mineraler eller cirkulære processer" og at man vil "respektere vandmiljøet".

Bettencourt Meyers er også chef for familiens fond, der vil støtte "kunst, biovidenskab og et inkluderende samfund".

Publiceret 01.07.2021