Kultur

Hjemmet som kontor – en gave eller en plage?

Mange har indrettet arbejdsplads ved køkkenbordet, børneværelset eller i kælderen det seneste år. Er vores kontorlokaler blevet forladt for altid, eller længes vi tilbage til kaffemaskinen og vores hæve-sænkebord.

Illustration: Valero Doval

Nu skal du høre om noget, der kan revolutionere din måde at arbejde på. Forestil dig en computer, der ikke kun er bærbar, men som har indbygget farveprinter, kopimaskine, fax og scanner. Hvilken frihed det vil give at have sådan en multimaskine!

Udtrykket ”Work where you want” kan virkelig få mening. Og vil du vide mere, kan du ringe til et gratisnummer og høre mere om denne revolutionerende teknologi.

Lyder det som en vittighed? Tværtimod, det er helt alvorligt. Eller rettere: Det VAR alvorligt – for 25 år siden.

Dengang var hele verden plastret til med alskens reklamer for Canons bærbare kontormaskiner. Og kampagnesloganet "Work where you want" bed sig fast på grund af dets enkle og fristende budskab.

Allerede i midten af 1990'erne var producenterne af kontorapparater således begyndt at bane vejen for distancearbejde. Alligevel skulle der en global pandemi til for at fremskynde udviklingen i 2020'erne.

At der skulle gå så længe taler for, at de fleste arbejdsgivere har været nødt til det, ja, tvunget til  det, snarere end at de selv har set nogle fordele ved at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. Men frygten for at give slip kan have været kontraproduktiv.

Lonley hus i vandet

En undersøgelse fra Harvard Business School viser, at medarbejdere ved USA’s patentmyndighed, der allerede i 2012 fik lov til at udføre deres arbejde dér, hvor de ville, blev mere produktive. Undersøgelsen konstaterer, at dem, der fik fuld frihed, var 4,4 procent mere produktive end dem, der fra tid til anden kunne arbejde hjemmefra, men som stadig var nødt til at bo tæt på arbejdspladsen.

Det store spørgsmål er dog, i hvilket omfang de nye vaner, der er blevet etableret i løbet af pandemien, vil stå tilbage den dag, hvor der ikke længere er grund til at holde afstand af smittegrunde. Det er nemlig en dybtgående forandring, der er sket.

Før pandemien tilbragte amerikanerne fem procent af deres arbejdstid i hjemmet. I foråret 2020 var tallet 60 procent. Og hvad mere er: Til trods for, at folk indberetter flere arbejdstimer, er de samtidig både lykkeligere og mere produktive – når de selv kan styre deres tilværelse.

I Norden udførte kun omkring 3 procent af arbejdstagerne det meste af deres arbejde pr. distance før pandemien, og omkring 30 procent arbejdede hjemmefra fra tid til anden. Under pandemien har 43 procent af os nordboere arbejdet pr. distance.

Det er heller ikke sådan, at folk har siddet stille i deres hjem for at være klar til at vende tilbage til almindeligt kontorarbejde. Mønsteret er tydeligt i flere lande: Huspriserne stiger, og yderområder, der tidligere blev betragtet som for langt væk, oplever en stigende tilflytning. Det er byboere, der benytter lejligheden til at lette anker for at få en større bolig, egen have, nærhed til naturen og lavere boligomkostninger.

Den familie, der foretager en så drastisk ændring i deres livsførelse, regner rimeligvis med, at de også i fremtiden vil kunne arbejde på fjernbasis.


Måske vil også arbejdsgiverne få smag for ordningen, fordi de kan rekruttere medarbejdere mere frit. Hvis topkandidaten ikke har lyst til at give afkald på sin havudsigt i det lille fiskerleje for at tage jobbet i storbyen, er det ikke nødvendigvis et problem – ”Work where you want”.

Derudover er der blevet vendt grundigt op og ned på mange former for adfærd og vaner det forgangne år. Forskning fra Columbia University viser, at den interne kommunikation er blevet forbedret i mange virksomheder. Cheferne skal grundigere sikre, at der når information ud til alle og ikke regne med, at den spreder sig af sig selv i lokalerne.

espressomaskine i lobbyen

Der tales også om en bonuseffekt i form af øget forståelse for medarbejdernes levevilkår. Når lederen under Team- eller Zoom-mødet med sin medarbejder kan ane hans vasketøjsbunker i baggrunden eller hører småbørn, der snakker, er det ikke måske ikke lige tilfældet til at give ham overarbejde.

Men der er sikkert også tegn på det modsatte: "Når du nu ikke behøver at tage på kontoret, kan vi vel lige så godt starte mødet allerede kl. 7.30?!"

Der bliver i det hele taget rykket en del teltpæle verden over i øjeblikket. Lige så lidt som vi ved, hvornår pandemien er ovre, kan vi forudsige, i hvilket omfang fjernarbejdet vil bestå. Det er nemlig ikke entydigt, at alle, der har vundet den nye frihed, vil beholde den. Mange er utålmodige og vil vende tilbage til livet, som det var før pandemien: Med rutiner, konferenceborde og den (plagede) kaffemaskine at samles rundt om.

Nogle advarer mod risikoen for, at tendensen med distancearbejde yderligere vil differentiere arbejdsforholdene mellem arbejdere og funktionærer. Mens kontormedarbejderen pludselig kan pynte sit Instagram-feed med nyt arbejdsmiljø på en solbeskinnet terrasse, er der mange andre, som aldrig vil kunne nyde godt af samme mulighed.

Smartphone viser Zoom Cloud

Når det er sagt, er det slet ikke alle, der ønsker at slippe for kontoret, storbyen eller trængslen. Da Canon forberedte deres reklamekampagne i 1990'erne, brugte man tidsstudier til at styrke argumentationen, f.eks. ved at fortælle hvor mange timer folk brugte på at pendle.

Men hvad man ikke så i reklamen var, at mange kvinder absolut ikke ønskede at slippe for timerne i bilen: "Det er den eneste tid, jeg har for mig selv."

Fjernarbejde handler især om kultur og arbejdsmetoder – det er ikke alene et spørgsmål om at have de rigtige enheder og hurtige opkoblinger på plads. Fra 1970'erne eller 1980'erne husker mange af os ordet "videofon" fra diverse luftige fremtidsundersøgelser – sammen med flyvende biler – spørgsmålet var bare, hvad vi skulle bruge videofonen til.

Pandemien har givet os svaret.

Tekst: Eric Lund Illustration: Valero Doval Billeder: Shutterstock

Kilder: The Economist, Human Resource Executive, Forbes.

Publiceret 04.08.2021