Økonomi

Her er beviset: Succes avler lykke

Foto: Shutterstock

Kan man måle lykke på nationalt niveau? Det var målsætningen, da et internationalt forskerteam begyndte at analysere 8 millioner udgivne bøger og hele 65 millioner avisartikler helt tilbage til 1820. Man ville skabe verdens første nationale lykkeindeks.

Konklusionen? Penge kan købe, eller skabe, lykke – i hvert fald til en vis grad.

Projektet blev drevet af forskerne Daniel Sgroi og Eugenio Proto i Storbritannien, som længe havde været frustrerede over, at det globale lykkeindeks i vid udstrækning er baseret på selvværd, samt stats- og regeringschefers ensidige fokus på BNP som mål for succes.

Fast besluttede på at skabe en mere objektiv måde at måle lykke på søsatte Sgroi, der arbejder på University of Warwick, og Proto, fra University of Glasgow, deres kæmpeundersøgelse. Deres videnskabelige hypotese var, at folks lykkeniveau afspejles i, hvordan folk skriver.

Man gennemgik derfor bøger og aviser på jagt efter værdiladede ord, der kunne antyde, at den tid, de var blevet skrevet i, var mere eller mindre lykkelige. Og man tog højde for ordenes konstant skiftende betydning.

Det hele mundede ud i forskernes nye såkaldte National Valence Index, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour. Det viser, at et lands generelle glæde vitterligt påvirkes af BNP. Lykkeniveauerne går op, når væksten øges.

I det perspektiv var f.eks. de "glade 1920'ere" virkelig muntre, og den blomstrende økonomi gav amerikanerne et løft – i hvert fald frem til børskrakket i 1929, bemærker tidsskriftet The Economist, der har studeret indekset.

Derimod oplevede man et stort dyk i 1970'erne. I slutningen af Vietnamkrigen i 1975 er lykkeindekset i bund i i USA. Og i Storbritannien ses den meget kolde strejkevinter 1978–79 som den dybeste afmatning.

Al ære og respekt for økonomisk vækst – men et års stigning i den gennemsnitlige levetid i et land har samme indflydelse på lykke som en stigning i BNP på 4,3 procent.

Mens ét krigsår mindre ifølge indekset havde samme effekt på lykken som en BNP-stigning på hele 30 procent. Så i det store hele er der en faktor, der er mere lykkebringende end alt andet: fred.

Publiceret 30.01.2020