Økonomi

Har du givet din formue nok opmærksomhed i år?

Snart går 2019 på hæld, og indbetalinger- og fradragsmuligheder på pension følger kalenderåret. December er derfor et godt tidspunkt at give formuen lidt ekstra opmærksomhed, lyder det gode råd fra pensionsekspert Iben Blichfeldt Kirkeby.

Du har en række muligheder, hvis du ønsker at indbetale ekstra på din pension i år. Ifølge Iben Blichfeldt Kirkeby er det en god idé at få afklaret, om du benytter mulighederne for at indbetale ekstra til pension  – og dermed får glæde af et potentielt fradrag for skatteåret 2019.

Iben Blichfeldt Kirkeby

– Som udgangspunkt kan ekstra pensionsindbetalinger fx være en fordel for dig, der i dag betaler topskat og i indeværende år har tjent penge, som du ikke skal bruge nu og her, siger pensionsekspert i Nordea, Iben Blichfeldt Kirkeby og understreger, at det altid beror på en individuel vurdering og rådgivning, om det er en god idé at indbetale ekstra til pensionen – afdrage på gæld eller spare op i frie midler. 

– Nogle kan med fordel også fortsætte med at  indbetale til pension, selv når man er gået på pension. Her kan indbetaling på en aldersopsparing ofte være fordelagtig, ligesom der også kan være store fordele på andre typer pensioner, hvis man i dag betaler topskat og senere kan få pensionerne udbetalt til bundskat. Her skal man også være opmærksom på, at man de senere år har fået mulighed for at strække sine pensionsudbetalinger over længere tid, hvilket både kan give en lavere beskatning, højere folkepension og en lavere beskatning af afkastet,  siger Iben Blichfeldt Kirkeby.

”Som udgangspunkt kan ekstra pensionsindbetalinger fx være en fordel for dig, der i dag betaler topskat og i indeværende år har tjent penge, som du ikke skal bruge nu og her.”

Har du egen  personligt ejet virksomhed peger hun på, at du som selvstændig har mulighed for at indbetale op til 30 pct. af årets overskud i virksomheden på en livsvarig pension og få fuldt fradrag. Er din virksomhed etableret som selskab, så kan du stort set indbetale hele årets overskud.  Det kan potentielt give store indbetalinger.

– Jeg vil gerne henvise til Private Bankings hjemmeside, hvor vi har samlet en lang række gode råd til dig, der overvejer at indbetaler ekstra til pension i år. Her kan du også aflytte vores seneste webinar om pension, hvor vi kommer meget mere ind på, hvordan du kan gøre brug af de forskellige muligheder, slutter Iben Blichfeldt Kirkeby.

Læs mere på nordea.dk/privatebanking

Publiceret 02.12.2019