Personligt

Han vil sætte stop for hjertestop

Som medejer og CEO i Neurescue er den danske læge Habib Frost en af verdens mest lovende, unge medicoiværksættere. Firmaets lille, portable apparat skal være med til at ændre den globale statistik, der siger, at kun én ud af 10 overlever hjertestop.

– Mennesker dør, inden de får set deres børn få børn. Så længe det sker, spiller det ikke nogen rolle, om jeg har fået nogle afslag undervejs. For der er så meget på spil, siger manden bag Neurescue, Habib Frost.

Lige inden for døren hos firmaet Neurescue i hjertet af København hænger en plakat med en detaljeret medicinsk tegning af et hjerte, ledsaget af teksten ”Beat it”.

De to ord sammenfatter på mange måder, ambitionen hos det relativt unge danske medicofirma, som har fået tilført 45 millioner private og offentlige investeringskroner. Det handler om, at hjertet skal slå. Og blive ved med det.

Det handler om, at Neurescue gerne vil slå oddsene og med sit færdigudviklede apparat ændre behandlingen inden for de første, livsvigtige minutter, efter at et hjerte er gået i stå.

Man vil gerne ændre den ubehagelige statistik, der siger, at kun én ud af 10, der rammes af hjertestop, overlever.

Neurescues apparat er proppet med avanceret sensor- og robot-teknologi, og fordi det er så lille, kan det nemt være i en lægeambulance.

Habib Frost

Født: i 1990

Bor: i en stor lejlighed i centrum af København sammen med tre andre iværksættere.

Skjult talent: Har brunt bælte i karate, dyrkede karate fra han var 5 til 15 år.

Forbillede: den amerikanske læge Michael DeBakey. Han opfandt som medicinstuderende i 1932 rullepumpen, fundamentet for alle hjerte-lunge-maskiner, der muliggjorde hjertekirurgi. Og udførte i 1964 den første coronary bypass-operation, en sidenhen bredt anvendt, livreddende operation.

Og især vil manden bag Neurescue – 29-årige Habib Frost, der i en alder af 23 blev Danmarks yngste læge – gerne ændre på tingene, så folk i Danmark, ja, over hele verden ikke nødvendigvis skal miste én, de holder af, på grund af et hjertestop.

– Jeg oplevede at have sygdom tæt ind på livet som barn og i gennem hele min opvækst. For mig har det betydet, at her er et område, hvor vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at sikre at folks liv bliver frie for den smerte og sorg, sygdom medfører. 
Som del af sit lægestudie var Habib Frost i praktik og som studerende med inden for akutlægeberedskabet. Han kørte med i en lægeambulance. Inden for et døgn oplevede han, hvordan først en lille pige og siden en voksen kvinde, trods genoplivningsforsøg, ikke kunne reddes på grund af hjertestop.

– Jeg har løbende fået respekt, ja, ærefrygt for livet og for døden. Det er ikke abstrakt på nogen måde. Der er mennesker, der dør, inden de får set deres børn få børn.

29-årige Habib Frost blev i en alder af 23 år Danmarks yngste læge.

Habib ser gerne den triste 1 ud af 10-overlevelsesstatistik vendt rundt til 9 ud 10 eller noget endnu bedre. Det er dét, Neurescues lille apparat kan hjælpe til med.

I Danmark rammes cirka 5.000 mennesker hvert år af hjertestop uden for hospitalet, i hele Skandinavien er det cirka 25.000. I Europa er tallet cirka en halv million om året, i USA nogenlunde det samme – også dér er overlevelsesprocenten nede omkring 10.

Apparatet spås – sammen med en portefølje af videreudviklede apparater hen over en årrække – at have et markedspotentiale på mere end 20 mia. kr.

”Beat it”: Hos Neurescue vil man gerne slå oddsene og være med til at ændre statistikken, der siger, at kun én ud af 10, der rammes af hjertestop, overlever.

Hvordan var det at se sit navn på Forbes’ 30 under 30-liste?


– Jeg var utroligt beæret. Jeg har aldrig regnet med, at sådan en som mig skulle ende på den liste. Det er et privilegium til at skabe opmærksomhed om de mange fantastiske muligheder for at bidrage til sundhedsinnovation, der er for investorer, iværksættere og erhvervsledere i store virksomheder.

Neurescues apparat er ikke meget større end en squash, men proppet med avanceret sensor- og robot-teknologi. I den ene ende er fastgjort en to millimeter tynd gummislange, et kateter. Det indføres i lysken og føres hele vejen op til hovedpulsåren. For enden af kateteret sidder en ballon. Når den blæses op, tilstopper man åren ved hjertet og danner således et lukket blodsystem, der kun omfatter patientens overkrop inklusive hjertet og opefter.

Det gør det nemmere at få gang i blodcirkulationen ved hjælp af hjertemassage, så hjertet og hjernen ikke når at tage skade i de kritiske minutter umiddelbart efter hjertestoppet. Og man tjener på den måde ekstra tid til at sætte hjertet i gang igen med en hjertestarter eller til at køre patienten på hospitalet.

Tiden er ikke nær så vigtig for underkroppens vedkommende. Den kan klare sig uden blod i op til en time, uden at der opstår varige skader. 

Incitamentet til at gøre noget har været der længe – hvorfor kommer jeres apparat først nu?

– Fordi man også her har skullet nå det rigtige punkt på teknologi- og prisudviklingens kurve, siger Habib Frost.

– På 20 år er vi gået fra Windows 95 til Smartphones. På samme måde har de sensorer og computerchips, der tidligere var en del af stort og absolut ikke mobilt udstyr på et hospital, nået et punkt, hvor det er realistisk, at de sidder i et lille apparat, der kan være i en lægeambulance.

– I 2000 kostede så små sensorer f.eks. omkring $10.000 stykket, nu koster de $3. Det har handlet om at udvikle en speciel algoritme samt computerchip og sensorer, der er så små, at man kan putte dem ind i kateteret.

Kateteret finder vej op gennem blodåren ved hjælp af et trykbaseret navigationssystem, en metode, som Neurescue har taget patent på i EU, USA og en række andre store lande. Man har tillige en række patenter på fremtidigt udstyr.

Neurescue fik i 2017 og 2018 tilført ca. 45 millioner private og offentlige investeringskroner.

Et af Habibs store forbilleder, tyskeren Werner Forssmann, var den første læge, der i 1929 indsatte et kateter i et hjerte (sit eget) og dermed gik imod datidens etablerede forbud.

– Paradigmet på det tidspunkt var, at det ville stoppe hjertet med det samme. Der var ikke videnskabelig dokumentation for, at det ville være skadeligt, men det skulle man bare ikke stille spørgsmålstegn ved. 

Paradigmeskiftet åbnede for alle de hjertebehandlinger med katetre, som over 100 mio. patienter har modtaget i dag. Forssmann modtog Nobelprisen i 1956.

Da Habib i 2014 begyndte på det, der skulle blive til Neurescue, var han endnu ikke færdiguddannet som læge og havde ikke afleveret sin første patentansøgning. Alligevel lykkedes det ham at rejse fem mio. kr. fra en række investorer, heriblandt PreSeed Ventures på DTU. 

Han stiftede Neurescue som et anpartsselskab. Det er det stadig, og han ejer selv en tredjedel af anparterne. I 2017 fik selskabet via en investeringsrunde tilført 26 mio. kr. fra private investorer. Ledende blandt disse var Thomas Gjørup (Shape Robotics og IoT Denmark), Rasmus Wilhelmsen (GreenOcean Capital og Shipping) samt Nicolai Moltke-Leth (True North, tidl. jægersoldat). 

– Jeg har aldrig regnet med, at sådan en som mig skulle ende på den liste, siger Habib om at være med på Forbes 30 under 30-liste.

I løbet af 2018 fulgte yderligere knap 20 mio. kr. fra Innovationsfonden og Markedsmodningsfonden i Danmark og fra EU.

De mange millioner er nødvendige, fordi det er meget dyrt at få godkendt udstyr til at redde menneskeliv i forbindelse med hjertestop.

16 mennesker i alderen 19 til 71 år – plus en halv snes konsulenter – udgør den fuldtidsansatte kerne i Neurescue, som Habib Frost ikke har tænkt sig at forlade foreløbig:

– Jeg ser mig selv arbejde med at føre det færdigudviklede Neurescue-apparat ud til mange patienter. Og hjælpe med at videreudvikle de næste versioner til bl.a. offentlig brug af almindelige borgere.

Det nuværende apparat kan anvendes af læger. De fremtidige apparater forventes at kunne spændes fast på patientens krop, selv finde dét sted i lysken, hvor kateteret skal føres ind, og føre det ind. Det betyder, at folk vil kunne bruge apparatet, lige som de kan bruge en hjertestarter.  

Neurescue har hjemme i Købmagergade, skråt over for Rundetårn. Man kommer uvægerligt til at tænke på den gamle talemåde: ”Hvad er højest, Rundetårn eller et tordenskrald?”

Tjaeh, Neurescue har i hvert fald alle muligheder for at slå dem begge – med et skrald, der kan høres verden over.

Tekst Jan Frimodt Foto: Peter Westrup

Publiceret 07.01.2020