Økonomi

Fire tænkelige scenarier efter krisen

Charlotte Mattfolk, fremtidsforsker og ekspert i scenarieplanlægning, ser fire mulige fremtider efter coronakrisen.

Hvad der sker efter coronakrisen – eller hvad der bare sker i næste uge – ved ingen. Men at opstille tænkelige scenarier ved at studere tidligere kriser, interviewe eksperter og forskere og læse alt, hvad man støder på, kan være en stor hjælp for den, der vil lægge planer for tiden efter krisen. Managementkonsulent Charlotte Mattfolk har 20 års erfaring med såkaldt scenarieplanlægning.

– Vi ser på udviklingen og skaber fire mulige scenarier, fire forskellige retninger, begivenhederne kan tage. Det er en velafprøvet metode, og det er vigtigt, at det er netop fire og ikke tre, for med tre er der tit en gylden middelvej, man fristes til at vælge. Alle fremtidsscenarier skal kunne forekomme, selv om de måske ikke bliver så ekstreme, som vi opstiller dem, siger svenske Charlotte Mattfolk.

Med denne ’scenarielogik’ har hun og hendes konsulentfirma IAMAI skitseret fire mulige udfald på en akse for hurtig samfundsmæssig genopretning efter virussen – samt ét for lang genopretning, som ligger flere år ude i fremtiden.


Charlotte Mattfolks fire scenarier, ekstremt forenklet:

1. Mikroøkonomier: Smittespredningen vender tilbage i bølger med høje dødstal, og uroen og arbejdsløsheden i verden er høj. Vi fortsætter med at holde afstand til hinanden, og store virksomheder mister styrken i forhold til de mindre. Bæredygtighed og sundhed får stort fokus.

2. Anden verdenskrise. Økonomien og sundhedsvæsenet er lammet, vacciner lader vente på sig. Efter en lang karantæne er vi parate til løbende at blive sundhedstestet, for at samfundet kan åbne nogenlunde igen. Virksomheder omstruktureres, og flere og flere får det vanskeligere økonomisk. Vi bliver konstant overvåget og tjekket.

3. Behovsmonopol: Smitten er væk, men vi har alle app’en ”Corona check”, hvor vi bliver kontrolleret og kontrollerer. De, der vælger ikke at have den, nægtes adgang til bestemte offentlige steder. Virksomheder med god likviditet eller bestemte brancher klarer sig dog bedre end tidligere, især dem, der er langt fremme inden for digitaliseringen. Folk, der har råd til det, er ’corona-trætte’ og rejser, har det sjovt og handler som aldrig før. Sociale medier får en stadigt større rolle, ligesom AI- og kontrolapps.

4. Vidensappokratier: Smittespredningen er under kontrol, men nye smittebølger er en del af vores hverdag. Vi bliver forsigtigere med, hvordan vi mødes og med forsamlinger. Virksomheder, der har taget digitale arbejdsmetoder til sig, klarer sig bedst gennem krisen, og vi lærer alle mere om at arbejde digitalt. Høj arbejdsløshed i servicefagene.  Viden vurderes højere, men uddannelse bliver også billigere og lettere tilgængelig. Et mere udpræget digitalt liv er godt for miljøet, vi køber færre fysiske varer og prioriterer vores eget helbred og tid med familien.

Spørgsmålet om, hvilket scenarie Charlotte Mattfolk tror mest på, forbliver ubesvaret.

Charlotte Mattfolk

Alder: 45 år.

Beskæftigelse: Managementkonsulent med speciale i fremtidsstudier, digitalisering og AI. Grundlægger af virksomheden IAMAI, der kobler gig-konsulenter og virksomheder sammen: ”Deling af vores viden og indsigt med hele samfundet er en del af vores grundfundament. Snart lancerer vi første version af vores AI-baserede platform.” Hun har tidligere været leder og administrerende direktør i flere virksomheder, senest i Cartina.

Bor: Saltsjö-Boo, Stockholm.

Familie: Ægtefællen Linus og tre børn: Maximilian, 17, Emmeline, 13, Isabella, 7.

Fritidsinteresser: Læser meget – især om fremtiden, AI og menneskets udvikling – træning, yoga, gymnastik med børnene.

– Vi har været involveret i denne oplevelse, og den påvirker hele befolkningen. Jo længere genopretning, desto større forandring og mere smertefuld proces får vi, selv om resultatet kan være ønskeligt.

Hvor længe kan vi holde ud at leve sådan?

– Vi taler om, at der måske kommer en vaccine næste sommer, og selv om det ville være en hurtig genopretning, ligger det trods alt langt ude i tiden. Vi bevæger os i mindre cirkler, rejser hverken for arbejde eller fritid og møder færre mennesker, siger Charlotte Mattfolk og fortsætter:

– Det vil få os til at ræsonnere på nye måder. Generelt har de fleste, vi har talt med, været af sted på uforholdsmæssigt mange forretningsrejser, både til møder, men også til et kontor. Er det virkelig bæredygtigt at sidde i kø for at skulle ind på et kontor ligesom alle andre – til ingen større nytte? Og er det bæredygtigt for virksomhederne at betale høje huslejer for kontorer, der står tomme, når vi arbejder mere hjemme?

Charlotte Mattfolk ser flere tendenser ud over hjemmearbejde. Kriser fører normalt et opsving af innovationer og nye forretningsmodeller med sig. Virksomheder kommer til at gennemgå deres fødekæder med henblik på ”just in time”-levering. Og lige som vi efter angrebene den 11. september blev vant til overvågningskameraer og strenge lufthavnskontroller af den mindste shampooflaske, kommer vi til at vænne os til sundhedskontroller.

– Vi skal måske have taget temperaturen, gå igennem en kropsscanner eller fremvise sundhedshistorik på rejser, arbejdspladser og til arrangementer. Forskellige lande vælger sandsynligvis forskellige måder, og det vil også påvirke, hvordan vi rejser.

Tekst: Mari Jansson  Illustration: Maja Norrby

Publiceret 26.05.2020