Bæredygtighed

Filantropi: Global megatrend, der gør en forskel

Han forudsagde både it-boblen og finanskrisen i 2008. Topinvestor Jeremy Grantham, medstifter af den Boston-baserede kapitalforvalter GMO, har skabt sig et navn på altid at være foran. I dag er det dog ikke finansverdenen, der bekymrer ham, men vores klode og den globale opvarmning. Derfor skænker han nu 98 procent af sin formue til klimaet, en sum på ca. 1 milliard kroner. Til danske Børsen siger Jeremy Grantham:

"Jeg møder mange andre superrige, der spørger, hvad de skal gøre med deres penge. Især den yngre generation er interesseret i at investere dem i miljøet," siger han.

Overgangen til grøn teknologi er ifølge Jeremy Grantham den største revolution siden industrien. Men han er ikke overbevist om, at de investeringer, der sker, er tilstrækkelige til at vende den negative klimaudvikling. Der er brug for mere forskning og engagement, siger Jeremy Grantham.

Head of Philantrophy i Nordea Private Banking i Sverige.

Ifølge Ylva Schullström, Head of Philantrophy i Nordea Private Banking i Sverige, har de fleste mennesker altid haft en både ægte altruistisk og en naturlig interesse i at engagere sig i at hjælpe andre og bidrage på områder, der ligger dem nært. Hun mener, at begrebet "filantropi" og betegnelsen "filantrop" til en vis grad kan opfattes som "forstyrrende", fordi ingen helt ved, hvad der menes.

– Hvis man i stedet taler om velgørenhed, ved alle, hvad der menes, men så skal man jo også være klar over, at filantropi er så meget mere. Det handler ikke kun om at donere penge – mange gange kan man også gøre en forskel ved at bidrage med sin tid, sit netværk, sin viden eller engagere sig på andre måder.

Vil du sige, at interessen for filantropi er steget de seneste år? 

– Jeg er overbevist om, at alle mennesker i Norden i dag forstår, at vi generelt har en meget høj levestandard, mens millioner af mennesker i andre dele af verden lever under meget udsatte forhold og har brug for akut hjælp. Det, der er nyt i den seneste tid, er dog en øget generel bevidsthed om de faktiske klimaforandringer, der finder sted, og deres direkte og indirekte indvirkninger på vores klode og vores samfund. Flere og flere begynder at stille spørgsmålstegn ved vores måde at leve på, og vi mærker et øget engagement i at bidrage og en vilje og et ønske om at kunne gøre en konkret forskel. Mange indser nok også, at offentlige midler ikke er tilstrækkelige som finansieringskilde, men at private initiativer og en indsats fra civilsamfundet er helt nødvendige for at løse dagens og fremtidige udfordringer.

Hvor stor vil du sige, at interessen for filantropi inden for miljø og klima er? 

– Hvor langt er et reb? Interessen er virkelig stor. Bæredygtighed, klima og miljøspørgsmål er jo en global megatrend, der gennemsyrer alle dele af samfundet – også når det gælder filantropisk engagement.

Jeremy Grantham hævder, at man inden for filantropi ser en tendens med et stigende antal yngre donorer, er det også tilfældet hos os i Norden? 

– Jeg tror, Grantham har ret i den observation – hvis vi tager klimaudfordringerne igen som eksempel, så er der jo en logik i, at de yngre generationer engagerer sig mere og mere, plus at den generelle bevidsthed er steget, og i skolerne er bæredygtighed et naturligt emne. Hvis vi ser på filantropiske donationer, så er det jo ikke mange forundt tidligt i livet at kunne forære større summer væk, men da ca. to tredjedele af svenskerne donerer regelmæssigt, er der ingen grund til at tro, at yngre donorer ikke ville ønske at støtte økonomisk. En tendens, vi har set, er dog, at mange af de yngre generationer gerne vil have deres egne projekter i stedet for at engagere sig i de store etablerede organisationer.   

Publiceret 25.05.2019