Bæredygtighed

Fem spørgsmål til ...

... Jakob Trollbäck, grafisk designer, der skabte den prisbelønnede udformning af FNs globale mål for bæredygtig udvikling, der blev lanceret i 2015. De globale udviklingsmål, også kaldet Agenda 2030, omfatter 17 punkter, som FNs medlemslande skal have opnået inden 2030. De spænder bredt over områder som uddannelse, fattigdom, klimaarbejde, sundhed og ligestilling.

Svenske Trollbäck har en fod i New York, hvor han driver designstudioet Trollbäck + Company, og en i Stockholm, hvor han leder kommunikationsgruppen The New Division. Han elsker logik og matematik og har en fortid som dj.  

Jakob Trollbäck

Født: 1959 i Stockholm.

Beskæftigelse: Grundlægger af Trollbäck + Company og kommunikationsgruppen The New Division, der arbejder med bæredygtighed.

Kunder: Har store reklameopgaver for virksomheder som CBS, HBO, Volvo, BBC, New York Times, Nike, Samsung, National Football League og mange flere.

Udmærkelser: Primetime Emmy Award for bedste titeldesign.

Et lille kuriosum: Al Pacino, Uma Thurman og Nicole Kidman er bare nogle af de mange verdensberømtheder, som Jakob Trollbäck har arbejdet med, da han lavede grafikken til film som Night Falls over Manhattan og Looking for Richard.

Hvad tænkte du, da du skabte udformningen af målene for bæredygtig udvikling?

– Det var klart, at hele projektet ville mislykkes, hvis det ikke var muligt at gøre udviklingsmålene populære og nemme at huske. Oprindeligt blev de skrevet i et vanskeligt og lidt kedeligt sprog, så jeg indså, at jeg var nødt til at udvikle et system til at forstå og huske dem. Jeg startede med at give hvert mål et nyt, kort navn. Derefter skabte vi et grafisk system, hvor vi eksperimenterede med forskellige farvegrupper. Men i sidste ende måtte vi give hvert mål sin egen farve, 17 forskellige – en proces, der tog måneder. Selve logoet blev en cirkel med farverne, et symbol for alle målene sammen.

Hvad er dit yndlingsmål?

– Jeg kan godt lide nummer 5 (om ligestilling mellem kønnene og større selvbestemmelse til kvinder og piger), nummer 10 (om mindre ulighed) og nummer 16 (om fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling). De handler om værdier. Mange af problemerne i verden i dag er skabt af mænd og deres testosteron. Det er vigtigt, at det bliver imødegået. Men miljømålene er også kritiske.

"For så vidt som målene er kommet for at løse vores problemer, repræsenterer de fremtidens verden og fremtidens værdier. Og hvorfor skulle nogen ville stå uden for den?"

Du har blandt andet designet for selskaber som Nike, Apple og The New York Times. Hvordan endte du med at formgive de globale udviklingsmål?

– Jeg blev kontaktet af den britiske filminstruktør Richard Curtis (kendt for romantiske komedier som Love Actually og Fire bryllupper og en begravelse), som også grundlagde hjælpeorganisation Comic Relief og har arbejdet med Bob Geldofs velgørenhedskoncerter. Han sagde, at de nye udviklingsmål kan være den sidste chance for at redde verden – men at det ikke ville lykkes, hvis målene ikke blev kommunikeret. Vi startede vores samarbejde pro bono, helt uden løn, og præsenterede vores arbejde for FN for omkring et halvt år siden, før målene blev besluttet. De var uhørt begejstrede, de troede ikke, at det var muligt at udvikle et sådant kommunikationssystem – næsten som et periodisk system. Og de beholdt de navne, jeg satte på målene.

Hvordan havde du det med at skulle bruge så meget ubetalt tid?

– Jeg var klar over, at det var vigtigt. Jeg har været socialt involveret siden jeg var barn, og jeg ved, hvordan man berører mennesker og gør dem entusiastiske. I dag føler jeg mig meget stolt, når jeg ser, at udviklingsmålene og deres logoer er spredt over hele verden.

Kan man redde verden med formgivning?

– Jeg ved ikke, om man kan redde verden med design, men man kan ikke gøre det uden. Når formgivning er både pædagogisk og sjovt, er det et utrolig effektivt værktøj. •

Fakta: FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

FNs bæredygtige udviklingsmål (SDG – Sustainable Development Goals) blev vedtaget på et topmøde i New York i efteråret 2015. De 17 mål og 169 delmål har til formål at udrydde fattigdom og sult og tackle sundhedsudfordringer, bæredygtighed og klimaspørgsmål – samtidigt. Målene skal være opfyldt inden 2030.

Sådan lyder de:

1. Afskaffe fattigdom i alle dens former overalt.

2. Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.

3. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

4. Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.

6. Sikre at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt.

7. Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

8. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændige arbejdsvilkår for alle.

9. Opbygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.

10. Mindske ulighed i og mellem lande.

11. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

12. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

13. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne og deres konsekvenser.

14. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

15. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

16. Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

17. Styrke det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og øge midlerne til at nå målene.

Kilde: FN og den svenske regering

Publiceret 09.08.2019