Kultur

Er du en giver eller tager?

Foto: Shutterstock

Donald Trump beskrev engang sin forhandlingstaktik på denne måde: ”Det handler om at give og tage, men mest om at tage ...”

Men er det virkelig så smart?

Nej, i hvert fald ikke ifølge forskningen. Det, der adskiller rigtigt dygtige forhandlere fra hinanden, er, at de har en evne og vilje til at give. Noget, der også har med intelligens at gøre ...

I en meget omtalt artikel henviser New York Times til 28 uafhængige forskningsstudier, der bekræfter dette. Dygtige forhandlere finder hele tiden nye kreative måder at gøre forretningen lidt større og mere attraktiv på, også for modparten.

Hver ting til sin tid, og sted: Hvis du møder en person med psykopatadfærd i en forhandling, kan det være svært at give, men forskningen er sikker i sin sag. Givere vinder i det lange løb.

Og derudover et andet og lidt overraskende aspekt ved at give eller tage: Mennesker, der er mere velvilligt indstillede over for filantropi og velgørenhed, klarer sig bedre i intelligenstest end dem, der ikke giver.

Publiceret 22.06.2020