Økonomi

En halv milliard for en stump datakode – interessen for digital kunst eksploderer

Et oliemaleri, en skulptur – eller et digitalt puslespil i en blockchain låst til et digitalt kunstværk. Når selv auktionshuset Christie's sælger digital kunst for hundreder af millioner, er der ingen tvivl om, at kunstverdenen står over for en ny æra.

Hvad giver en pengeseddel værdi? Ja, det er ikke papiret eller det avancerede tryk. I stedet er det en garanti fra en centralbank, der gør, at det lille papirstykke repræsenterer en vis købekraft.

Det er på sin vis det samme med et kunstværk. Det er ikke lærredet eller farven, der giver et maleri dets værdi, lige så lidt som betonen eller marmoren i en statue afgør, om det er skrot eller kultur.

At nogle malerier ender i småt brændbart på genbrugsstationen og andre i bankbokse, beror udelukkende på, hvordan værket vurderes kunstnerisk. Altså en subjektiv opfattelse, der kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Men en ting er sikkert: Den, der køber kunstværket, har det fysisk i sin besiddelse – og kan nyde det eller videresælge det. Til en pris, som nogen er villige til at betale.

Hvad er så situationen med digitale kunstværker, som kan mangfoldiggøres ubegrænset? Hvem ville være skør nok til at betale store summer for noget, der ikke er unikt?

kunstværket
Details of ‘EVERYDAYS- THE FIRST 5000 DAYS’, digital artwork by Beeple

Spørgsmålet har fået stor opmærksomhed på det seneste, da flere digitale kunstværker har opnået rekordbeløb på auktioner. Det mest omtalte "Everydays – The First 5.000 Days" blev for nylig solgt af auktionsfirmaet Christie's for godt $69 mio. (ca. 430 mio. kr.).

Den amerikanske kunstner Beeple, pseudonym for Mike Winkelmann (født 1981), begyndte i 2007 at nørkle et lille digitalt kunstværk sammen hver dag. Fra begyndelsen temmelig skitseagtige illustrationer, der med tiden udviklede sig til mere avancerede kreationer, ofte som kommentar til en aktuel begivenhed i samfundet.

Det er disse 5.000 små værker, der blev samlet til en collage, og som siden endte hos Christie med en startpris på $100. Og vinderbuddet blev altså – vi tager det lige en gang til – 430 mio. kr. For et værk, der ikke findes i virkeligheden, men kun kan ses på en skærm. Og som kan kopieres med et tryk på en knap.

Hvad har gjort dette muligt? Jo, det har forkortelsen NFT. Det står for ”non-fungible token", et slags digitalt segl, der registreres i et ligeledes digitalt register. NFT bygger på samme type teknologi med krypterede blokkæder som kryptovalutaer, f.eks. bitcoin.

Det, man i praksis køber, er den krypterede registrering af ejerskabet af en unik NFT. Kunstneren sælger en NFT, men kan stadig beholde ophavsretten og skabe flere unikke NFT'er for det samme kunstværk. Køberen får altså ikke adgang til originalen i form af den digitale fil, der udgør selve kunstværket.

del af kunstværket
Details of ‘EVERYDAYS- THE FIRST 5000 DAYS’, digital artwork by Beeple.

Der er opstået flere markedspladser for NFT-handel (f.eks. Zora, SuperRare og Nifty Gateway), og der er i skrivende stund stor diskussion om, hvorvidt det er en spekulationsboble, der vil briste. Under pandemien er interessen for digital kunst – både "malerier" og musik – vokset hurtigt, og med NFT-teknologien har den fået en slags forankring i det traditionelle økonomiske system.

I den seneste tid har debatten om kryptovalutaernes miljøpåvirkning også taget fart. At producere bitcoins eller tilsvarende kræver enorme mængder elektricitet til de computere, der beregner nye blokke.

Ifølge beregninger fra Centre for Alternative Finance ved universitetet i Cambridge forbruger fremstillingen af bitcoin hvert år næsten 130 terawatttimer, hvilket er næsten fire gange så meget som hele Danmarks årlige elforbrug i 2019. Derudover befinder computerne sig ofte i lande med lave elpriser og sort elproduktion.

Det betyder, at de digitale kunstværker bruger strøm, når de kobles til NFT, som også kræver kraftige beregninger.

At et klassisk auktionshus som Christie’s har taget denne nye købe/sælge-metode til sig viser, at det ikke bare er hype blandt en flok teknologinørder.

Så hvad gør køberen med sit kunstværk? Man kan selvfølgelig have en digital kopi på sin skærm, ligesom med ethvert andet maleri. Men måske handler det mest om at kunne fortælle omgivelserne, at man ejer rettigheden og dermed har støttet kunstneren.

Den følelse kan være en hel del værd.

Rullende millioner og digital kunst

  • Den canadiske musiker og kunstner Grimes, der i øvrigt bor sammen med Teslas adm. direktør Elon Musk, solgte digital kunst via Nifty Gateway for lidt over $5 mio. (ca. 31 mio. kr.) i slutningen af februar i år. Det dyreste enkelte kunstværk gik, for hvad der svarer til knap 2,5 mio. kr. To andre værker blev solgt i flere tusinde kopier for $7.500 stykket.
  • Kunstneren Beeple, der for nylig slog rekorden for digital NFT-kunst på en auktion hos Christie's, solgte allerede digital kunst i 2020 for omkring $3,5 mio. (ca. 22 mio. kr.).
  • NFT-teknologien betyder, at kunstneren også kan få en andel af fremtidigt salg.
  • Internetfænomenet "Nyan Cat", som er en animeret, løbende kat med en regnbue efter sig, blev skabt i 2011 og er siden blevet brugt i en musikvideo, der kan ses på YouTube. I slutningen af februar 2021 solgte skaberen af Nyan Cat, Chris Torres, en digital kopi af gif-filen for $590.000 (3,7 mio. kr.).

Kilder: Christie's, The Verge, Svenska Dagbladet, Wikipedia.

Publiceret 06.04.2021