Økonomi

En bekymrende udvikling

Cheføkonom i Nordea, Annika Winsth, om handelskonflikter, voksende økonomiske kløfter og hvad der blev af 1990’ernes optimisme.

Illustration: Valero Doval

Da 1980'erne blev afløst af 1990'erne, faldt Berlinmuren, og den kolde krig var forbi. Verden åbnede sig på en måde, vi ikke havde set før. I 2001 tiltrådte Kina den internationale handelsorganisation WTO, og globaliseringen startede for alvor. Især mindre og åbne økonomier, som de nordiske, drog stor fordel af Kinas økonomiske tigerspring. Globaliseringen skabte nye jobs og en øget levestandard for millioner af mennesker verden over. Den vestlige verden og de nordiske lande blev lullet ind i en følelse af, at udviklingen kun kunne gå i en rigtig. I dag ved vi, at sådan gik det ikke. 

Cheføkonom i Nordea, Annika Winsth

Globalisering er en opskrift på succes i den forstand, at drager landene fordel af hinandens komparative fordele, vil det i sidste ende give et større afkast til glæde for alle. De protester, vi hører i dag, handler især om den ulige fordeling af goderne. Især handelskonflikten mellem USA og Kina er et resultat af, at lande oplever, at de stilles ringere som følge af andre landes fremgang. I mange lande vokser uligheden i disse år, ikke mindst i USA, og indbyggerne i Vesten er bekymrede over, at deres muligheder for at finde job og forsørge sig selv er truet. En konsekvens er, at vælgerne stemmer med fødderne. Vi ser det rundt om i verden, og det har bl.a. banet vejen for for Trump, Brexit og store politiske skel i skarpt opdelte højre- og venstrefløjsfraktioner. 

Globaliseringen har sine ulemper, hvis den ikke håndteres klogt, men straftold på handel og præsident Trumps trussel om en grænsemur til Mexico er ikke de rigtige løsninger. Men hvis beslutningstagerne ikke tager folks bekymringer alvorligt, er der en stor risiko for, at det bliver værre, før det bliver bedre. Endnu værre kan det gå, når det ikke længere er fakta, der styrer debatten, men populisme og hurtige kommentarer på Twitter, der sætter dagsordenen. I det klima er nogle partier og vælgere hurtige til at konkludere, at alt var bedre i gamle dage. Samtidig skaber klimatruslen og den hastige teknologiske udvikling, vi oplever, øget usikkerhed for mange. Det øger risikoen for nationalisme og protektionisme, ikke mindst nu, hvor de økonomiske konjunktur er på vej nedad. I dag er det primært de vestlige lande, der lukker døre. 

For at stå i gennem ovennævnte udfordringer er det hjælpe folk til at kunne forsørge sig selv og få en tro på fremtiden. Uddannelse bliver afgørende – uddannelse på alle niveauer og ikke mindst livslang læring. Her har de nordiske lande gode forudsætninger med sine gratis uddannelses- og socialforsikringssystemer.

Dog kan ikke alle udfordringer løses med uddannelse, og først og fremmest tager det tager tid, før man ser resultaterne af indsatsen. Ind til da handler det om at få folk til at tro på de strukturer, vi har. Og dér vil velfærden vise sig at være af stor betydning i de nordiske lande. Folk ønsker at kunne genkende sig selv i systemerne og ønsker, at de er pålidelige, især fordi udgifterne til dem er høje. 

Den økonomiske ulighed er ikke vokset alarmerende i de nordiske lande over tid, men hvis folk føler, at det er tilfældet, så er det nok til at skabe protester. Det øger risikoen for at få svage regeringer, hvor der ikke bliver plads til langsigtede hensyn. Det er en høj pris. Vælgerne er på den anden side nødt til at indse, at demokrati ikke kun er en ret til at stemme, men også kræver ansvarlighed i form af konsekvensanalyse. Der skal værnes om demokratiet. Det er skrøbeligt og udfordret på mange områder i dag, hvilket er meget bekymrende og alvorligt.

Publiceret 01.12.2019