Økonomi

Din nabos ikke registrerede tilbygning kan presse din boligskat op

De nye offentlige ejendomsvurderinger bygger på BBR-registret, og derfor er det vigtigt, at alt er indberettet korrekt.

Lise Nytoft Bergmann
Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom for Nordea Kredit.

De nye offentlige ejendomsvurderinger er på vej

De første nye ejendomsvurderinger er allerede landet i boligejernes postkasser, og flere er på vej.  Derved får mange familier vished for, hvad Vurderingsstyrelsen mener, deres ejendom er værd. De nye vurderinger bygger på mange faktorer, men grundstenen er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for solgte boliger i området, der herefter korrigeres lidt op eller ned for den enkelte bolig afhængig af individuelle kvaliteter som fx tagmateriale og antallet af badeværelser. Den justerede kvadratmeterpris ganges herefter med boligens areal for at finde frem til den nye ejendomsvurdering, og det er her, det bliver en lille smule tricky.

Det er nemlig det vægtede areal, der ganges med kvadratmeterprisen, og ikke boligarealet. Det vægtede areal tager højde for alle bygninger på grunden og tæller med en af Vurderingsstyrelsen fastsat procentsats. Fx tæller det almindelige boligareal med 100 pct., mens garagekvadratmetre tæller med 40 pct., hvis garagen er indbygget, og med 25 pct., hvis den er fritliggende. For udestuer er det omvendt, idet de tilsyneladende er mere værd, hvis de er fritliggende (25 pct.) end indbyggede (15 pct.). Af andre hyppige bygninger kan nævnes, at annekser tæller med 80 pct., udhuse og skure med 25 pct. og carporte med 10 pct.

Langt de fleste boligejere har derfor et større hus på papiret end det areal, de opfatter som deres bolig. Tager man fx udgangspunkt i et hus på 130 m2, der har et anneks på 20 m2, en carport på 15 m2 og et fritliggende skur på 10 m2, så lander det vægtede areal på 150 m2. Forskellen på de 20 m2 kan syne ligegyldig, men da ejendomsvurderingerne fremadrettet bygger på beregnede kvadratmeterpriser for solgte ejendomme i kvarteret, får opgørelsen ikke kun betydning for den enkelte boligejer, men også for alle kvarterets naboer.

Boligskatterne kan kun beregnes korrekt, hvis indberetningerne til BBR er korrekte

Antager man fx, at den omtalte bolig er solgt for 6 mio. kr., fastsættes kvadratmeterprisen til 40.000 kr., hvis alle bygninger er registreret korrekt til et vægtet areal på 150 m2, men til godt 46.000 kr., hvis boligejeren har glemt at indberette de tre tilbygninger til BBR-registret.

Man kan argumentere for, at boligejeren kan have fordel af sin glemsomhed, da de manglende oplysninger betyder, at familien beskattes af færre kvadratmetre, end de råder over, og derfor slipper billigere i skat, men faktum er, at regningen sendes videre til kvarterets knap så glemsomme naboer. Består kvarteret af mange glemsomme familier, vil den gennemsnitlige kvadratmeterpris nemlig blive fastsat for højt, og det betyder, at de naboer, der har indberettet alt efter bogen, kommer til at betale for meget i skat.
 

Tjek at dine oplysninger i BBR er opdaterede

Det er nemt at tjekke, om oplysningerne i BBR er korrekte. Alle kan lave et opslag på en ønsket ejendom ved at gå ind på BBR.dk og indtaste den ønskede adresse. Det er selvfølgelig ikke en opfordring til at stikke sine naboer, men derimod en opfordring til, at den enkelte boligejer sørger for at tjekke sin BBR-opgørelse og få korrigeret eventuelle fejl og mangler. Det er lovpligtigt, og det er også god stil overfor de andre familier i nabolaget.


Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Bygnings- og Boligregistret (BBR) indeholder oplysninger om Danmarks grunde, bygninger, tekniske anlæg og private boliger. Det er boligejerne selv, der har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte.

Oplysninger fra BBR fremgår på BBR-meddelelsen, som du kan finde her.

Boligejerne kan selv rette i BBR via selvbetjeningsløsningen Ret BBR.
 

Ét register med mange brugere
Oplysningerne i BBR anvendes til mange formål i både staten, kommunerne og i private virksomheder. Store pengestrømme er afhængige af BBR-oplysningerne. I det offentlige gælder det fx ejendomsskat og bloktilskud til boligstøtte. I det private gælder det fx låntagning og ejendomshandel i finans- og ejendomssektorerne. Derfor giver det god mening, at bygningsoplysninger, som mange har brug for, er samlet og vedligeholdes i BBR, som fungerer som en fælles facitliste.
 

Køb og salg
Overvejer du at købe et hus, skal du altid være opmærksom på, om oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Hvis den tidligere ejer fx har indrettet værelser i kælderen eller bygget en garage i haven uden at informere kommunen, så er det ikke sikkert, at oplysningerne kan ses på BBR-meddelelsen.

Kilde: www.BBR.dk


Tekst: Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom

Publiceret 07.09.2021