Kultur

Derfor går tiden langsommere under pandemien

Et tusind og et, et tusind og to, et tusind og tre ... Hvorfor snegler tiden sig af sted i et venteværelse, mens den iler af sted ved en dejlig middag? Svaret er ”la durée”.

Og hvorfor føles en måned i pandemitider som tre? Vi går til den fransk-engelske filosof, forfatter og nobelprismodtager Henri Bergson (1859–1941) for at få svar.

Henri Bergson

Henri Bergson (1859–1941)

• I bogen Time and Free Will – An Essay on the Immediate Data of Consciousness hævder Bergson, at tiden har to sider, en objektiv som i ure og tidsplaner og en mere subjektiv, som han kalder ”la durée”.

• ”Durée” betyder varighed, tid, der føles, leves, opleves. Og to timer kan have helt forskellig varighed. Eller den samme time, der opleves af to forskellige personer, kan opleves helt forskelligt. Ifølge Bergson kan to sekunder faktisk aldrig have nøjagtig samme ”durée”.

• Da pandemien lige var brudt ud, oplevede mange en nyhedens interesse, man investerede i nye løbesko og møblerede om derhjemme. Det var også forår. Under den anden virusbølge i efteråret og vinteren føles det som om, at tiden går langsommere, fordi vi er trætte af uvisheden og manglen på planer: Hvornår kan vi rejse igen, hvornår kommer den næste store fest?

• For Bergson er ’hastigheden’ af den subjektive tid knyttet til vores handlefrihed. Netop derfor, nu hvor vi rent objektivt set begrænses, har vinteren aldrig føltes længere.

Publiceret 03.05.2021