Økonomi

Chefstrategen: Regeringerne kommer på banen

Corona-krisen er et økonomisk granatchok, som rammer alle typer af virksomheder og sektorer. Centralbankerne har ikke alle svarene, så nu er det op til politikernes kreativitet at styre os bedst muligt ud af krisen med hjælpepakker, som sikrer likviditet til både virksomheder og forbrugere.

Andreas Østerheden, chefstrateg, Nordea

I kølvandet på finanskrisen i 2008 var politikere og myndigheder hurtige til at indføre en lang række tiltag, der skulle polstre bankerne og sikre, at verden var langt bedre rustet til den næste krise. Dengang ramte krisen primært boligmarkedet og derigennem den finansielle sektor. Økonomien rammes her på kort sigt af en dobbelt knockout med et dramatisk fald i både udbud og efterspørgsel. Denne gang er det de færreste brancher, der går fri, og derfor har vi også set en meget kraftig reaktion fra investorerne, hvor de store aktiegevinster fra 2019 stort set er udslettet. Og da renten mange steder allerede er banket helt i bund, er rentevåbnet heller ikke længere en mulighed, som centralbankerne kan tage i brug.

Det er derfor op til politikernes kreativitet og handlekraft at styre os sikkert ud af krisen, og vi har da også allerede set en lang initiativer fra regeringerne i de største økonomier – ikke mindst i USA, som forleden vedtog en astronomisk hjælpepakke på svimlende 2.000 mia. dollar – svarende til ca. 10 pct. af landets samlede bruttonationalprodukt.  En pakke der, ligesom hvad vi har set i Danmark, skal hjælpe privatpersoner og virksomheder. Dog bliver der i USA lagt op til direkte pengeoverførsler til privatpersoner (det kan sidestilles med hvad der indenfor økonomien kendes som helikopterpenge – forestil dig en helikopter der kaster penge ud over befolkningen). Det er et kærkomment tiltag ovenpå den amerikanske centralbanks kæmpe pengepolitiske bazooka, hvor centralbankchef Powell lovede opkøb af obligationer lige så længe og så meget der er brug for det.

Navnlig i USA ser krisen dag for dag ud til at udvikle sig til det værre, og der kan sagtens gå flere uger før vi har set det værste ift. smitten i USA. Det er fortsat en balancegang for regeringerne mellem at afveje de sundhedsmæssige og økonomiske hensyn. I vores investeringsstrategi forsøger vi, at balancere de historisk store finans- og pengepolitiske tiltag, med de negative økonomiske konsekvenser som nedlukningen af samfundet har. Forleden fik vi flere tegn fra økonomien på hvad nedlukningen betyder for økonomien. Som ventet, er det især servicesektoren der påvirkes i målingerne, og vi udelukker ikke, at det kommende kvartal bliver dybere end under finanskrisen. Vi forventer dog i samme ombæring, at de betydelige tiltag fra regeringer og centralbanker gør, at vi ikke får en ny finanskrise, som den vi så tilbage i 2008, hvor konsekvensen var en nedsmeltning af tilliden i det finansielle system.

Vi vurderer, at økonomien kommer på fode igen på den anden side, men givet uklarheden om effekterne på fx arbejdsmarkedet (vil virksomhederne benytte regeringernes hjælpepakker eller i højere grad afskedige medarbejdere), eventuelle 2. og 3. runder af sygdommen og ikke mindst regeringernes fremadrettede respons, er udsigterne indtil videre ekstraordinært uklare for os. Vi fastholder derfor en neutralallokering af aktier mod obligationer og anbefaler, at man får rebalanceret porteføljen. Vi forventer ikke at kunne ramme den præcise bund i markedet, og derfor er det også vigtigt ikke at have hverken for meget eller for lidt risiko i porteføljerne i disse tider. Usikkerheden dog ikke så skidt, at den endnu ikke er godt for noget. For eksempel er der kommet langt mere værdi i visse virksomhedsobligationer, som nu kompenserer en for den stigende konkursrisiko, der vil komme i forbindelse med både usikkerheden på oliemarkederne, og ikke mindst risikoen for følgevirkninger, som store dele af økonomien er lukket ned.

Af Andreas Østerheden, chefstrateg

Publiceret 08.04.2020