Personligt

Bølgernes mester

Det begyndte med en guldrandet byggejordhandel. Nu satser forhenværende flykaptajn Jan Skjoldhammer alt på et innovativt bølgekraftværk, som har potentiale til at forandre hele energibranchen.

Jan Skjoldhammer er fra Norge, men det var en handel med byggejord uden for Stockholm, der gjorde ham økonomisk uafhængig.

Allerede på afstand fornemmer man, at der i denne villa i Stocksund i det nordlige Stockholm bor nogen, hvis hjerte banker for mekanik. Her står to Jaguarer og en Mitsubishi-muskelbil. 

– Og det her er mit legetøj, siger Jan Skjoldhammer og peger med ømhed over mod en McLaren-sportsbil.

Måske siger ens indkørsel noget om, hvem man er. Jan Skjoldhammer – oprindeligt nordmand, men har boet i Sverige i to årtier – har i hvert fald haft forskellige fartøjer meget tæt på i hele sit liv. Der har været motorcykler, biler og både, men frem for alt fly. Han var pilot og flykaptajn i 25 år, heraf 22 hos SAS. Og ud over trafikfly i alle størrelser til alle mulige destinationer har han også fløjet amerikanske jagerfly over Atlanterhavet og ved opvisninger. Blandt meget andet. 

Jan Gard Skjoldhammer

Født: 23. december 1959 i Sandvika uden for Oslo.

Bor: Stocksund uden for Stockholm.

Familie: børnene Andreas på 20 år og eneforældremyndighed over Isabel, otte år.

Job: ejer, adm .direktør og udviklingschef i Novige AB, der udvikler fire forskellige størrelser (effekttal fra 500 kW til 7 MW) af Novi Ocean-bølgekraftværket. Begynder med den mindste model.

Baggrund: Norske flyvevåben, Widerøe, Scandinavian Airlines.

Men det er ikke hans livshistorie med høje hastigheder og buldrende motorer, der har ført os hjem til ham, men en helt anden type maskine. Og den er mindst lige så fascinerende: Hans egenudviklede, potentielt revolutionerende bølgekraftværk Novi Ocean.

– Som alle andre blev jeg påvirket af alarmerende rapporter om klimaet, siger Jan Skjoldhammer. Det er klart nu, at øgede energiressourcer fra sol- og vindkraft bliver ædt op af et øget energibehov som helhed – vi brænder således flere fossile brændstoffer hvert år, ikke færre. Vindkraft og solenergi er ikke nok.

– Det var grunden til, at jeg tog en gammel idé op og begyndte at tegne. Og efter 10.000 timers arbejde, 2.000 timers indkøbte konsulenttjenester og to globale patenter er det tæt på nu – i efteråret begynder vi at teste i havet. Så sker der ting og sager, fortsætter Jan Skjoldhammer.

Vi er selvfølgelig nødt til at prøve at forklare. Det, man kan se uden på Novi Ocean, er en flydekrop, der minder lidt om en ponton eller en ubåd, der ligger på overfladen. Et kontrolsystem sikrer, at kroppen hele tiden møder bølgerne med den brede side, det vil sige hele tiden maksimalt absorberer den energi, som en langstrakt bølge giver. Hvis der er storm, ændrer den retning, så det i stedet er den korte side, spidsen, der rettes mod bølgerne. Det betyder, at Novi Ocean døgnet rundt kan levere energi, uanset vejret – i modsætning til for eksempel en vindmølle. Men en bølge afgiver lige så meget energi lodret som vandret, så på undersiden af Novi Ocean er der en hydraulisk cylinder, der i kraft af den konstante lodrette bevægelse med en stempelstang fastgjort til havbunden hele tiden pumper vand op under højt tryk til en turbine. Det er det gamle princip om at udnytte et tryk skabt af højdeforskellen, men her som et omvendt vandkraftværk.

Der er naturligvis også andre bølgekraftværker på markedet, men normalt er de for tunge, skrøbelige, komplekse og dyre at fremstille, siger Jan Skjoldhammer. Og de udvikler for lidt energi.

Jan Skjoldhammer har altid været interesseret af motorer. Og af opfindelser – han var på sporet af Carving-skien allerede i 1974.

– Allerede da jeg satte mig ned for at lave tegningerne, besluttede jeg, at kravspecifikationen skulle indeholde ordene lettere, stærkere, enklere, billigere, færre dele og større effekt. Jeg tror, at vores grundlæggende princip om cylinder og turbine, som jo er blevet gennemtestet i 200 år, er vores store styrke.

– Så kan man jo også nævne, at Novi Ocean ligger ret tæt på land, mellem en og fem kilometer, men stort set slet ikke kan ses eller forstyrrer nogen. Sammenlign med en havvindmølle 50 km ude, der ødelægger udsigten for folk. Og sammenlign byggeomkostningerne; alene kabellængden ind til land giver jo en enorm forskel. Jeg ønsker bestemt ikke at underminere havvindkraften, men dét marked alene er 500 milliarder værd, så der er vel plads til flere.

Men hvad får en flykaptajn til at designe et bølgekraftværk? Svaret skal findes i Jan Skjoldhammers person – han virker til at være født med et særligt talent for teknik og iværksætteri. Efter at han valgte Stockholm som base for sin SAS-ansættelse og her fik sit første barn – en søn, der nu er 20, han har også en datter på otte – indtraf det, der skulle blive afgørende for både ham og Novi Ocean. Eller indtraf ... 

Ind til videre har Jan Skjoldhammer selv bekostet al udvikling af bølgekraftværket Novi Ocean, men han vil gerne snart have andre investorer med.

Jan Skjoldhammer købte i starten af 00'erne et stykke jord, nærmere bestemt 42 hektar af det, der nu kaldes Sigtuna Stadsängar. Efter masser af ballade frem og tilbage solgte han til sidst jorden til NCC til boligbyggeri – med cirka 15 ganges fortjeneste, siger han.

Hvad gør man så efter sådan en forretning? At flyve er selvfølgelig spændende, der er gode kolleger og en stabil indkomst. Men frem til pensionering? Når man nu måske kan ændre verden? Nu ved vi det.

”Ind til videre har jeg stadig hele min aktiebeholdning. Vi har ikke brug for penge det næste års tid. Men selvfølgelig, hvis nogen har lyst til at bidrage til en hurtigere udvikling, så vi dermed kommer hurtigere i produktion, er de meget velkomne. Det er en once in a lifetime-chance, og hvis det går, som jeg tror, så bliver det rock'n'roll uden lige.”

– Handlen med jordstykket lærte mig en masse jura, men jeg har altid haft både et miljøengagement og et opfinderhoved, siger Skjoldhammer, der er uddannet i økonomi på Norges handelshøjskole BI. Da jeg var mellem 15 og 19 år, købte, renoverede og solgte jeg en hel del motorcykler og biler. De år gav mig teknisk forståelse, penge i banken og lærte mig basis of business. Senere byggede jeg min egen baneracerbil. Men – og det lyder måske lidt skørt – da jeg som ung stod på alpinski, indså jeg, at skiene var helt galt designet – så jeg designede carving-skien i 1974. Jeg udviklede også en hybridbil, ikke på el, men på trykluft akkumuleret fra bremserne. Engelske busser bruger det i dag, jeg havde det klar i 1976. 

–  Men når det gælder bølgekraften har jeg fået mest hjælp fra al min sejlads og hang gliding, og frem for alt fra alt det, jeg har set som pilot og al den undervisning, jeg har givet. 

Han tilføjer, at han aldrig har oplevet noget bare i nærheden af det, der sker nu med hjerteprojektet Novi Ocean. 

– Her har jeg mulighed for at gøre en reel forskel, siger han. Mange mennesker kan flyve fly, men det her er der måske ikke så mange andre, der kan.

Til forskel fra andre bølgekraftværker kan Novi Ocean levere energi uafhængigt af vejret, og så kan det placeres ret tæt på kysten.

Hvornår ville bølgekraftværket så kunne ligge og vugge i bølgedalene og levere ren elektricitet til en fattig jord? Hvis alt går, som teamet bag Novi Ocean – der består af fuld- og halvtidsingeniører, industrielle designere, ingeniørstuderende og professorer – tror og håber, kan produktionen efter test og slutdesign starte primo 2021. Og være til havs i 2022. Men det har ikke været gratis. 

– Ind til videre har jeg stadig hele min aktiebeholdning. Vi har ikke brug for penge det næste års tid. Men selvfølgelig, hvis nogen har lyst til at bidrage til en hurtigere udvikling, så vi dermed kommer hurtigere i produktion, er de meget velkomne. Det er en once in a lifetime-chance, og hvis det går, som jeg tror, så bliver det rock'n'roll uden lige.

Vi tager afsked mellem bilerne i indkørslen. Det funkler af rød, orange og blå lak. 

– Jeg nyder at høre en motor starte, siger han. Det hænger nok ikke helt sammen, det er jo fossilt brændstof. Men med Novi Ocean vil jeg sandsynligvis kunne betale tilbage igen for al den benzin, jeg har brændt af gennem årene. 

Tekst: Niklas Wahllöf Foto: Peter Westrup

Publiceret 22.10.2019