Kultur

Bedre resultater med kvindelig ledelse?

Er feminine værdier bedre end maskuline inden for økonomi? Og hvad er i så fald forskellen?

Islandske Halla Tómasdóttir er en af verdens mest efterspurgte autoriteter hvad angår økonomi- og ligestillingsspørgsmål.

I 2007 grundlagde hun Audur Capital, et af de få finansselskaber, der klarede sig gennem det økonomiske sammenbrud, der ramte Island i slutningen af 00'erne.

Halla Tómasdóttir

"I forretnings- og finansverdenen er det typisk maskuline værdier, der har været styrende. Da vi startede Audur Capital, var det en reaktion på en overdreven risikovillighed og den bonuskultur, vi så omkring os. Vi ønskede at bygge et formålsstyret firma; det handlede ikke kun om at tjene penge, men om hvordan vi tjente dem. Det var også vigtigt at måle resultaterne i andre værdier end penge, såsom i miljø og i sociale mål. En stor ting var, at vi aldrig betragtede forhandlinger som en konkurrence, der skulle vindes, men mere som en udveksling af idéer," fortalte Halla Tómasdóttir i et interview til bladet Forbes for nylig.

Hun har siden årene hos Audur Capital formået at starte en bæredygtighedsfond sammen med sangeren Björk, finansselskabet Sisters in Capital, og i 2016 blev hun Islands præsident, noget der naturligvis har ansporet interessen for hendes person og også fået alverdens medier – fra BBC til Financial Times – til at valfarte til Island for at tale om "feminine values rule in finance".

Men har hun ret?

Tómasdóttirs arbejde og observationer har inspireret adskillige forskningsrapporter og analyser og bakkes også delvist op af en undersøgelse fra Nordea Markets, der viser, at virksomheder med en mere ligelig kønsfordeling kan fremlægge væsentligt mere stabile resultater (læs mere her).

Og det er vel det, der er den egentlige hemmelighed – balancen mellem kvinder og mænd. 

Publiceret 24.05.2019