Factfulness

30

Elon Musk drømte om et højhastighedstog, der kunne transportere ham fra Los Angeles til San Francisco på 30 minutter. Sådan opstod Hyperloop-konceptet. Et helt nyt transportsystem, hvor vi suser af sted med 1.200 kilometer i timen i stålblanke vakuumrør mellem verdens storbyer.

Velkommen ombord – om en time er vi i London! Hyperloop skal udkonkurrere flyet.

Efter med succes at have opbygget en testbane i Californien besluttede Musk at dele teknologien gratis i en såkaldt "open source-løsning". I dag har en række virksomheder i verden taget idéen til sig og driver udviklingen fremad. En af dem er Richard Branson, der har startet Virgin Hyperloop One og i ørkenen uden for Las Vegas opført et avanceret testcenter i fuld skala. I midten af næste årti forventer man, at teknologien vil være klar til brug, og at de første passagerer tager plads i de vinduesløse kapsler, der forsigtigt accelererer fra 0 til 1.200 kilometer i timen på tre minutter.

Moderne teknologi i jetfart, men alt bygger i virkeligheden på en gammel og gennemprøvet idé. Tidligere var det rundt om i verden almindeligt at sende breve og mindre pakker med trykluftsteknologi. Postkontorer i både Paris og New York havde lignende systemer, der fungerede helt frem til 1980'erne. Men det krævede en person som Elon Musk, der kunne tænke ud af boksen, for at se, at dette kunne blive morgendagens højhastighedstog.

Publiceret 25.05.2019