Økonomi

20-års jubilæum for Gates 2.0

Bill & Melinda Gates. Foto: Shutterstock

Han kørte derudaf som verdens mest succesrige og formuende virksomhedsleder – men foretog så en U-vending og blev verdens mest gavmilde velgørenhedsarbejder.

Der er gået 20 år, siden Bill Gates steg ned fra Microsoft-tronen, udskrev en check på $5 mia. (ca. 33 mia. kr.) til sin velgørenhedsorganisation og besluttede at starte et nyt liv.

Væk var den administrerende direktør, der aldrig tog fri, og som memorerede medarbejdernes bilers indregistreringsnumre for at se, hvem der ellers var på job i weekenden.

I stedet tronede der en mand frem på verdensscenen, som prædikede fleksibelt arbejdsliv, vigtigheden af kærlige relationer, og at alle var lige meget værd.

Hvem inspirerede Gates til at lægge sit liv om?

Hans mor Mary, selvfølgelig! Hun opfordrede ham gang på gang til at løfte blikket fra jobbet og begynde at bruge sine penge på at opbygge et bedre samfund. Dagen før Bill skulle giftes med sin Melinda, sendte moren et brev til dem begge, der sluttede med ordene: "Af den, der har fået meget, forventes der meget!"

Da Mary døde, kun et halvt år efter brylluppet, foretog Bill Gates det første indskud til det, der nogle år senere skulle udvikle sig til Bill & Melinda Gates Foundation. At fonden bærer begge ægtefælles navne er ikke så mærkeligt, for Melinda har fra starten været en meget aktiv drivkraft.

Så tillykke med 20-årsdagen til Bill Gates 2.0, den opdaterede version af superiværksætteren, som i dag stadig inspirerer med sin filantropiske milliardærklub Giving Pledge.

Giving Pledge. Warren Buffet og Bill og Melinda Gates.

Publiceret 30.04.2020