Økonomi

1,5 mio. danskere har været i strid over en arv

Arvestridigheder er uafhægige af alder, indkomst og boligform - de rammer i alle samfundsgrupper. Og nogle gange udspringer striden fra mennesker, der rent juridisk ikke har ret til noget i boet. Derfor er det så vigtigt at kende reglerne - og forberede sig.

laptop

Næsten fire ud af ti danskere har familie eller venner, der har oplevet arvestridigheder. Det fremgår af en ny måling, som YouGov har udført for Nordea.

- Jeg var godt klar over, at arvesager kan være giftige, hvis arvingerne bliver uenige. Men at det er så relativt almindeligt, at det går galt, kommer alligevel bag på mig, siger Ann Lehmann Erichsen, Nordeas forbrugerøkonom.

En vigtig pointe fra målingen er, at andelen af arvestridigheder er uafhængig af alder, indkomst og boligform. De rammer alle samfundsgrupper.

- Det er alment menneskeligt, at arv kan rive op i gamle konflikter og skabe nye. Det er altså ikke ’bare’ forkælede, rige mennesker fra forstæderne, der kan ende i en arvestrid. Det kan alle, siger Ann Lehmann Erichsen.

Arv er konfliktstof, så hvordan kan man forsøge at forebygge sådan en situation? Et godt og grundigt testamente, hvor du tydeligt gør rede for, hvordan din formue skal fordeles efter din død, er det vigtigste trin. Så har du gjort, hvad du kan for at bane vejen for en fredelig afvikling af dit dødsbo, når den tid kommer.

- Papirarbejdet er simpelthen nødvendigt, og du gør dine efterladte en tjeneste ved at have styr på testamentet, siger Ann Lehmann Erichsen.

Se, hvordan du kan få hjælp

Nye familieformer vinder frem og øger behovet for testamente

Arvestridigheder kan sagtens udspringe fra mennesker, der juridisk set slet ikke har ret til noget som helst. For mange mennesker har nemlig ikke særlig stor viden om arvereglerne.

Selvom arveloven blev revideret i 2008, er den langt fra moderne og tager slet ikke hensyn til de nye familieformer. Flere og flere bor sammen uden at gifte sig, og mange bor sammen med og knytter stærke bånd til deres stedbørn. Stedbørn og samboende har dog stadig ikke ’automatisk’ arveret. Vil man tilgodese dem, skal man huske at oprette testamente.

Af: forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Publiceret 04.02.2021